Grundtvigs Kirke - Bryllupsfotograf København - Michelle & Nicolai

I et villakvarter i Skovlunde havde jeg fornøjelsen af at dokumentere brudens forberedelser. Michelle havde sine forberedelser i parrets private hjem hvor hendes mor og 4 brudepiger hyggede sig med croissanter og champagne inden klargørelserne for alvor kunne begynde. Der ligger en masse fantastiske fotografiske muligheder i en bruds forberedelser, og dette var ingen undtagelse.

Den traditionelle kirkelige vielse foregik i Grundtvigs Kirken i København. Denne kirke er intet mindre end et imponerende bygningsværk der tårner sig op i byen. Den lange gang op mod alteret er virkelig fantastisk, og giver en masse muligheder for at lave gode billeder af bruden der bliver ført til alters.

Efter vielsen gik turen for brudeparret videre i åben bil til Utterslev Mose der ligger tæt på kirken. Området består af både grønt og af vand, så med det flotte solskinsvejr kunne vi skyde nogle fantastiske smukke og romantiske bryllupsportrætter som brudeparret vil kunne nyde i mange år ud i fremtiden. Efter portrætfotograferingen gik turen for brudeparret videre til Rungstedgaard i Nordsjælland til aftens store bryllupsfest.

 

  • Brudepar: Michelle & Nicolai
  • Kirke: Grundtvigs Kirke
  • Portræt location: Utterslev Mose