Restaurant Jægerhuset

Bryllup i Hørsholm Kirke - Bryllupsfotograf Hørsholm, Nordsjælland - Restaurant Jægerhuset - Pernille & Jacob

Det er ikke hver dag at præsten fører bruden til alters. Ikke desto mindre var det gæsterne var vidne til ved Pernille & Jacob`s vielse i Hørsholm Kirke, hvor jeg havde fornøjelsen af at være bryllupsfotograf. Med til historien hører naturligvis, at brudens far var præst, og at han havde fået den ære at få lov til at vie sin egen datter.

Udenfor kirken holdte parret reception, og trods at det i korte perioder regnede, afholdte det ikke de glade gæster i at nyde dagen.

Portrætbillederne skød vi på hele 3 forskellige locations, hvilket gav en del forskellige muligheder. Dels brugte vi det smukke område omkring kirken, og herefter kørte vi ud til Strandvejen, hvor vi havde Eremitageslottet på den ene side, og Øresund på anden. Herefter kørte vi til Skodsborg Kurhotel, hvor vi i silende regn skød de sidste portrætbilleder i en lille grotte der ligger ved hotellet.

Herefter stod den på bryllupsfest i den smukke og hyggelige Restaurant Jægerhuset i Holte der ligger helt ned til Furesøen.

 

Brudepar: Pernille & Jacob
Kirke: Hørsholm Kirke, Nordsjælland
Festlokalitet: Restaurant Jægerhuset, Holte, Nordsjælland