Hørsholm

Bryllup i Hørsholm - Hørsholm Kirke - Sine & Lars

I Hørsholm Kirke nord for København, havde jeg på en dag med ustadigt vejr, fornøjelsen af at forevige Sine & Lars på deres store dag. Kirken der ligger i smukke omgivelser, dannede den perfekte ramme for brudeparret. Bruden ankom standsmæssigt til kirken i en ældre hvid Packard.

I de bagvedliggende smukke og grønne omgivelser, skød vi bryllupsportrætterne. Trods lidt vand fra oven, var dette dog ingen hindring for at lave mindeværdige billeder – tværtimod. Med hjælp fra træerne og en god paraply, får man bare nogle dejlige og fantastiske billeder.

Da brudens far ikke længere er iblandt os mere, havde brudeparret valgt efterfølgende at ligge brudebuketten på gravpladsen.

Herefter kunne parret lade sig transportere videre til bryllupsfesten i den smukke bil.

Stort tillykke til Sine & Lars

Bryllup i Hørsholm Kirke - Bryllupsfotograf Hørsholm, Nordsjælland - Restaurant Jægerhuset - Pernille & Jacob

Det er ikke hver dag at præsten fører bruden til alters. Ikke desto mindre var det gæsterne var vidne til ved Pernille & Jacob`s vielse i Hørsholm Kirke, hvor jeg havde fornøjelsen af at være bryllupsfotograf. Med til historien hører naturligvis, at brudens far var præst, og at han havde fået den ære at få lov til at vie sin egen datter.

Udenfor kirken holdte parret reception, og trods at det i korte perioder regnede, afholdte det ikke de glade gæster i at nyde dagen.

Portrætbillederne skød vi på hele 3 forskellige locations, hvilket gav en del forskellige muligheder. Dels brugte vi det smukke område omkring kirken, og herefter kørte vi ud til Strandvejen, hvor vi havde Eremitageslottet på den ene side, og Øresund på anden. Herefter kørte vi til Skodsborg Kurhotel, hvor vi i silende regn skød de sidste portrætbilleder i en lille grotte der ligger ved hotellet.

Herefter stod den på bryllupsfest i den smukke og hyggelige Restaurant Jægerhuset i Holte der ligger helt ned til Furesøen.

 

Brudepar: Pernille & Jacob
Kirke: Hørsholm Kirke, Nordsjælland
Festlokalitet: Restaurant Jægerhuset, Holte, Nordsjælland

Bryllup i Hørsholm Kirke - Bryllupsfotograf Hørsholm, Nordsjælland - Hotel Nybogaard - Jennifer & Troels

Hørsholm Kirke ligger i et helt fantastisk smukt område, omgivet af dejlig natur. Her havde jeg fornøjelsen af at lave bryllupsbilleder for Jennifer & Troels. Vejret var endnu engang helt fantastisk. På trods af, at det slet ikke er tilladt at fotografere i denne kirke under de kirkelige handlinger, fik jeg trods alt lov at fotografere alligevel, da jeg kunne love at det foregik i al ubemærkethed. 

Hørsholm Kirke har en fantastisk balkon, der er lige til formålet. Heroppefra er der udsigt over hele kirken, og her forstyrre man ikke nogen. De efterfølgende bryllupsportrætter skød vi i haven ved det mindst lige så fantastiske Hotel Nybogaard i Kvistgård.

 

Brudepar: Jennifer & Troels
Vielse: Hørsholm Kirke, Nordsjælland
Fest: Hotel Nybogaard, Kvistgård, Nordsjælland