Bryllup på Aggersvold Gods i Jyderup - Bryllupsfotograf Sjælland - Christine & Lasse

På Vestsjælland, nærmere betegnet i Jyderup, ligger et af Danmarks smukkeste gods – Aggersvold Gods. Godset der er blevet total renoveret på smukkeste vis danner en helt unik ramme om en bryllupsfest. Det gjorde den også for Christine & Lasse som havde deres store dag her. Efter den rituelle vielse i Kundby Kirke, lod brudeparret sig transportere i lukket karet til Aggersvold.

I Magasinet på godset, stod den på reception og den traditionelle skæring af bryllupskagen. Vejret var en smule ustadigt denne dag, men vi benyttede opholdsvejret til et smut om i parken bag godset. Det grønne område er et fantastisk smukt sted at skyde portrætbilleder af et brudepar. Vi afsluttede portrætfotograferingen af et stort gruppebillede på hovedhusets store trappe.

Herefter stod den på bryllupsfest i Stakladen med 120 bryllupsgæster. Denne smukke bygning er elegant til formålet, og med synet af de smukke gamle bjælker og højt til loftet, kan man ikke forestilles sig en mere elegant ramme om en bryllupsfest. Aften sluttede af med fest og dans med DJ Crelle ved mixerpulten, og med et besøg af Yepha, den ene halvdel af rap duen UFO Yepha, blev der sat godt gang i bryllupsfesten.

Brudepar: Christine & Lasse

Vielse: Kundby Kirke

Reception: Aggersvold Gods

Bryllupsportrætter: Aggersvold Gods

Bryllupsfest: Aggersvold Gods