frederiksberg

Caroline & Bent – Comwell Køge Strand – Frederiksberg Have – Måløv Kirke – Bryllupsfotograf København

I Måløv Kirke havde Caroline & Bent valgt at give hinanden deres ”Ja”, og dermed var der lagt an til at fejre deres helt store dag. Vielsen gik helt efter bogen, og efterfølgende kunne brudeparret lade sig fejre af deres mange gæster, der kastede ris på parret. Herefter satte Caroline & Bent sig i en meget elegant og flot hvid Rolls Royce, og lod sig transportere til Frederiksberg.

Frederiksberg_Have_Bryllupsbilleder_Fotograf_København-107.jpg

På Frederiksberg tog brudeparret og jeg, sammen med to par hjælpende hænder fra nogle af gæsterne, en tur ind i Frederiksberg Have. Haven var fyldt med mange mennesker på denne dejlige sommerdag. Men her i haven er der altid mulighed for at finde nogle små spots til smukke og romantiske bryllupsbilleder, og hvor der ikke er andre mennesker til gene. Haven rummer et hav af muligheder, med grønne områder med flotte træer og vand, samt ikke mindst Apistemplet ved Zoo.

Efter en times portrætfotografering, gik turen videre mod Køge – nærmere bestemt Hotel Comwell Køge Strand hvor aftenens fest blev afholdt. Kort efter ankomst, skød vi først et stort gruppebillede af brudeparret sammen med alle deres gæster. Herefter lavede vi en serie af gruppebilleder med gæsterne.

Resten af aften forløb med god mad og vin, en masse festlige indslag og rørende taler, inden dagen sluttede af med den traditionelle brudevals. Herefter kunne brudeparret og alle gæsterne slå sig løs.


Brudepar: Caroline & Bent

Vielse: Måløv Kirke

Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have

Festlokalitet: Hotel Comwell Køge Strand