Susie & Joakim – Kurhotel Skodsborg – Kirke Værløse Kirke – Bryllupsfotograf København
En smuk efterårsdag blev Susie og Joakim viet i Kirke Værløse Kirke. Dagen bød på forberedelser, ris og reception, inden festen på Kurhotel Skodsborg.
På denne dejlige efterårsdag fejrede Susie og Joakim deres bryllup.
Dagen begyndte i private rammer, hvor bruden gjorde sig klar til den store dag. Omgivet af veninder og familie, blev håret sat, make-up´en lagt og efterfølgende kunne bruden komme i den smukke brudekjole.
I Kirke Værløse Kirke ventede brudens far, og kunne for første gang på dagen, se sin smukke datter, klar til at blive viet. Kirken var fyldt med forventningsfulde og feststemte bryllupsgæster.
Efter vielsen og ris kastning fra gæsterne, stod den på bryllupsreception i lokaler tæt på kirken. Her kunne parret skære kagen for, og servere bobler til gæsterne.
Bryllupsfesten skulle holdes på Kurhotel Skodsborg, men først gjorde vi hold ved Springforbi Strandpark, som er et lille parkområde helt ud til Øresund. Dette fredfyldte grønne område har store flotte gamle træer, masser af grønt og ikke mindst udsigt ud over vandet. Det er derfor perfekt til bryllupsbilleder. Det regnede noget, så vi skød billederne her med medbragte paraplyer.
Naturligvis skød vi også lidt billeder foran hotellet. Det har nemlig nogle helt utrolig store flotte hvide søjler, som er perfekte til formålet.
Inden den store bryllupsfest, skød vi par- og gruppebilleder af alle gæsterne før de gik til bords.
Herefter stod den på bryllupsfest natten igennem i The View, der som navnet antyder, har en fantastisk udsigt ud over Øresund.
Med rigtige mange smukke taler og personlige indslag, kunne brudeparret fejre bryllupsfest med alle gæsterne, og dagen sluttede for fotografen med brudevalsen kort før midnat.
Brudepar: Susie & Joakim
Vielse: Kirke Værløse Kirke
Bryllupsportrætter: Springforbi Strandpark & Kurhotel Skodsborg
Bryllupsfest: Kurhotel Skodsborg
Frederikke & Magnus – Den Gamle Station, Vedbæk – Vedbæk Kirke – Bryllupsfotograf Nordsjælland
Lidt regn tog ikke glæden fra Frederikke og Magnus, da de blev viet i Vedbæk Kirke. Riskast, fanebærere og fest på Den Gamle Station i Vedbæk.
Selvom der kom lidt vand fra oven af, så tog det på ingen måde glæden fra Frederikke og Magnus, som havde deres store bryllupsdag på en let fugtig sommerdag i Nordsjælland.
I Vedbæk Kirke måtte mange af gæsterne dog også ankomme til vielsen under en medbragt paraply. Inde i kirken fik brudeparret givet hinanden deres ”Ja”, og de kunne af de mange fremmødte bryllupsgæster lade sig fejre under massiv riskast efter vielsen. Et par fanebærere fra partiforeningen, sørgede for på smukkeste vis, at parrets udgang fra kirken blev ekstra elegant, og var med til at underbygge den smukke vielse og stemning.
Efterfølgende tog brudeparret og jeg, en tur rundt i området ved kirken, for at skyde en serie bryllupsportrætter. Selvom det regnede en lille smule, var det slet ikke nok til at forhindre en fantastisk smuk og romantisk serie af bryllupsportrætter.
Fra kirken gik turen videre til Den Gamle Station i Vedbæk, ikke så langt fra kirken. Den gamle nedlagte stationsbygning dannede rammen om aftens arrangement.
Først stod den på bryllupsreception med tilhørende kageskæring fra brudeparret, og efterfølgende kunne de mange gæster holde stor fest sammen med parret. Aften igennem bød på en masse taler og andre festlige indslag, inden den traditionsrige brudevals blev udført af brudeparret kort før midnat.
Her sluttede fotograferingen, men festen kunne fortsætte natten igennem.
Brudepar: Frederikke & Magnus
Vielse: Vedbæk Kirke
Bryllupsportrætter: Vedbæk Kirke
Bryllupsfest: Den Gamle Station, Vedbæk
Michelle & Christian – Langelinie Pavillonen – Kastellet – Bryllupsfotograf København
Michelle og Christian valgte en borgerlig vielse på Langelinie Pavillonen i hjertet af København – med portrætter i Kastellet og fest samme sted som vielsen.
Mange forbinder bryllupper med vielse i kirken. Men en del vælger at den store dag skal være borgerlig og uden kirken. Der kan være mange forskellige årsager til dette, men det behøver bestemt ikke at gøre dagen mindre romantisk. Som brudepar får man blot en anden oplevelse, som absolut er lige så fantastisk. Michelle og Christian fra Odense, havde på deres store dag, valgt at vielsen skulle foregå på Langelinie Pavillonen i hjertet af København. Netop her havde brudeparret nemlig valgt at holde deres private bryllupsfest med alle de indbudte gæster.
Det var en fornøjelse at forevige parrets lykkelige dag, og efter den relative korte ceremoni, gik parret og jeg en tur over til Københavns gamle fæstningsværk – Kastellet, som er en af de bedst bevaret i Nordeuropa. Denne femstjernede konstruktion blev bygget tilbage i 1624 af en af Danmarks historiens mest kendte konger – Christian IV.
Vi skød meget naturligt billeder på turen til og fra fæstningen, og vi gik en tur rundt på voldene, da det ikke er tilladt at betræde områderne uden om stierne. Dette sted er både historisk og smukt, og giver en dejlig udsigt ud over København. Vi fik også skudt billeder ved de smukke gamle røde bygninger, som til portrætbilleder giver en helt fantastisk lækker baggrund.
Efter portrætbillederne af brudeparret, blev der skudt en serie gruppebilleder af parrets gæster, så de i fremtiden kan genskabe minderne om alle deres gæster på dagen.
Brudepar: Michelle & Christian
Vielse: Langelinie Pavillonen
Bryllupsportrætter: Kastellet
Bryllupsfest: Langelinie Pavillonen
Greta & Ricki – Scandic Glostrup – Islev Kirke, Rødovre – Bryllupsfotograf København
Greta og Ricki blev viet i den rødmurede Islev Kirke med gæster helt fra Færøerne. Bagefter tog vi portrætter i Glostrup Bypark, inden festen på Scandic Glostrup.
Den rødmurede Islev Kirke fra 1970 dannede rammen om vielsen af Ricki og Greta. Den store dag for brudeparret blev festliggjort af de mange fremmødte gæster. Med brudens Færøske aner, var der naturligvis en del tilrejsende gæster fra Færøerne.
Da brudeparret havde sagt ”Ja” og givet hinanden vielsesringene på, kunne de under solens varme stråler, lade sig fejre af de mange feststemte gæster.
Da brudeparret var færdige med at blive lykønsket, kørte vi ud til Glostrup Bypark. Her benyttede vi den lille smukke og uforstyrrede grønne oase, til at få skudt en serie smukke og personlige bryllupsportrætter.
Turen gik herefter videre til Scandic i Glostrup, hvor der først var en bryllupsreception, før parret kunne byde alle deres gæster velkommen til den store bryllupsfest.
Aften bød på en stor dejlig og festlig bryllupsfest for brudeparret, og naturligvis deres gæster. Med en masse taler og andre festlige indslag, og kort inden midnat kunne brudeparret danse brudevalsen. Her sluttede fotografens opgave, og festen kunne fortsætte med dans og musik resten af natten.
Brudepar: Greta & Ricki
Vielse: Islev Kirke, Rødovre
Bryllupsportrætter: Scandic Glostrup
Bryllupsfest: Scandic Glostrup
Simone & Simon – Glostrup Park Hotel – Brøndby Strand Kirke – Bryllupsfotograf København
Dagen begyndte med regn, men bruden ankom stilfuldt i en mørkegrøn Packard fra 1939 til Brøndby Strand Kirke. Fest på Glostrup Park Hotel.
På en sommerdag der begyndte som en regnvåd dag, havde Simone og Simon deres store bryllupsdag. I Brøndby Strand Kirke, måtte gæsterne ankomme under ly af medbragte paraplyer.
Da alle gæster var på plads i kirken, og gommen utålmodigt kunne stå og vente på sin brud, ankom hun standsmæssig i en ældre mørkegrøn Packard fra 1939, sammen med sin far, som også efterfølgende fulgte sin datter til alters.
Efter den rituelle vielse, kunne parret forlade kirken som mand og kone, efterfulgt af et par fanebærer fra Simones spejderkreds, og naturligvis alle gæsterne.
Turen gik videre til en privat adresse ikke så langt fra kirken. Her var der til lejligheden opsat et telt på et større græsareal, hvor veteranbilen lige akkurat kunne køre ned. Her kunne brudeparret skærer bryllupskagen for, og server den for deres gæster sammen med champagnen.
Derpå kørte brudeparret, brudens søster og jeg ud til Glostrup Bypark. Her gik vi en tur rundt i parken, som var nærmest mennesketomt. Heldigvis regnede det ikke, og derfor var det et perfekt vejr til at lave en masse smukke bryllupsportrætter til parret. Brudens søster var med for at hjælpe til med bl.a. brudekjolen, hvilket altid er en rigtig god idé.
Da portrætterne var skudt, kunne vi gå direkte ind på Glostrup Park Hotel, som ligger helt op til Byparken. Her havde brudeparret nemlig arrangeret deres store bryllupsfest. Efter en velkomstdrink, fik vi alle gæster ud i parken, hvor der blev lavet et portrætbillede af hvert fremmødt par. Det gav brudeparret muligheden for efterfølgende at kunne give alle gæster en lille personlig gave, i form at et portrætbillede af hver især. Samtidig er det en god mulighed for brudeparret til at kunne mindes alle deres gæster, og deres festpåklædning på dagen.
Selve bryllupsfesten, var fyldt med mange gode taler, sange og personlige indslag. En DJ sørgede for musikalsk underholdning hele aftenen. Før dagen var omme, fik brudeparret da også danset deres brudevals, ligesom gommen fik klippet sine sokker. Som et ekstra krydderi til aftenen, havde brudeparret arrangeret af der skulle danses Lancier. Herefter kunne alle slå sig løs til DJ`ens musik.
Brudepar: Simone & Simon
Vielse: Brøndby Strand Kirke
Bryllupsportrætter: Glostrup Bypark
Reception: Privat
Bryllupsfest: Glostrup Park Hotel
Signe & Esben - Skjalm Hvide Hotel - Buresø - Bryllupsfotograf København
Malaga blev skiftet ud med Slangerup, men drømmebrylluppet blev det alligevel. Signe og Esben blev borgerligt viet i solen uden for Skjalm Hvide Hotel, med portrætter ved Buresø.
Malaga skulle have været lokationen for Signe og Esben’ bryllup i 2020. Men grundet den verdensomspændende pandemi, som har ændret mange bryllupsplaner, blev brylluppet flyttet hjem til Danmark, og til Skjalm Hvide Hotel i Slangerup i Nordsjælland.
Det forhindrede dog ikke brudeparret i at gennemføre deres drømmebryllup, blot med en ny lokation og et nyt årstal. Denne fredag, viste sig også at være en smuk dag med høj solskin, og ikke mindst en noget varm dag.
Brudeparret havde arrangeret en borgerlig vielse udenfor hotellet, så vejret var med parret. Med en strygerkvartet til at sætte stemningen, en sol der skinner fra himlen, og en masse feststemte og glade gæster, så kan en vielse ikke blive smukkere.
Kort efter den ceremonielle vielse, var det tid for brudeparret til at skære kagen for, så gæsterne kunne få kage og bobler samt ønske brudeparret tillykke med vielsen.
Herefter kørte vi en tur til Buresø der kun ligger nogle få kilometer fra hotellet. Her er der et lille smukt grønt hjørne, samt en badebro der er perfekt til at skyde smukke portrætbilleder. Pga. det gode vejr, var der dog en del solbadende unge mennesker, men ikke flere end at vi kunne lave en serie smukke, romantiske og ikke mindst personlige bryllupsportrætter.
Turen gik tilbage til hotellet, hvor de sidste portrætbilleder og gruppeportrætter blev til, inden at brudeparret kunne sætte sig til bords sammen med alle gæsterne.
Hele aften stod på bryllupsfest med god mad og drikke, og feststemte gæster der kunne fejre parret aftenen igennem.
Brudepar: Signe & Esben
Vielse: Skjalm Hvide Hotel
Bryllupsportrætter: Buresø + Skjalm Hvide Hotel
Reception: Skjalm Hvide Hotel
Bryllupsfest: Skjalm Hvide Hotel
Nanna & Nikolaj – Aldershvile Slotspavillon – Bryllupsfotograf København
Nanna og Nikolaj blev borgerligt viet på den hvide trappe i Aldershvile Slotspavillon ved Bagsværd Sø en skøn efterårsdag – med kage og champagne lige bagefter.
Ned til Bagsværd Sø ligger den idylliske Aldershvile Slotspavillon. Denne smukke perle har i næsten 100 år dannet ramme om mange romantiske begivenheder. Det var også tilfældet denne skønne efterårsdag, hvor Nanna og Nikolaj fejrede deres bryllupsfest.
I indgangspartiet bliver stedets gæster mødt af en stor flot hall, med en stor hvid trappe som er belagt med en rød løber. Netop på trappen blev brudeparret borgerlig viet, foran alle deres gæster. Lige efter vielsen stod den på kage og champagne, men først en lille overraskelse til brudeparret i form af musikalsk underholdning og et par smukke sange.
Vinterhalvåret giver nogle begrænsninger til fotograferingen af portrætbilleder. Solen går tidligt ned på denne tid af året, og med en vielse sent på dagen, var det med at få skudt en serie billeder af brudeparret, imens der stadig var lys. Men tidspunkt har en fordel. Når solen står lavt på himlen, giver det nemlig et meget blødere lys, end på en sommerdag hvor solen står højt på himlen. Det giver nogle helt fantastiske og smukke billeder, og med de skønne efterårsfarver er det bare helt fantastisk.
Bryllupsfesten blev naturligvis afholdt inde i pavillonens skønne lokaler. Det blev til en aften med mange personlige taler, ikke mindst gommens tale til bruden. Men også en del festlige og underholdende indslag fra de mange gæster. Traditionen tro, dansede brudeparret deres brudevals kort inden midnat. Herefter var det tid til at pakke sammen for mig, og lade brudepar og gæster feste igennem natten lang.
Brudepar: Nanna & Nikolaj
Vielse: Aldershvile Slotspavillon
Bryllupsportrætter: Aldershvile Slotspavillon
Receptionslokalitet: Aldershvile Slotspavillon
Festlokalitet: Aldershvile Slotspavillon
Melissa & Alexander – Brorsons Kirke – Bryllupsfotograf København
Melissa og Alexander blev viet i Brorsons Kirke på Nørrebro en skøn efterårsdag. De ønskede fokus på vielsen og receptionen frem for en lang portrætserie.
På Nørrebro i København ligger Brorsons kirke, der er opkaldt efter den danske salmedigter H.A. Brorson. Her havde Melissa og Alexander valgt at blive viet på en skøn efterårsdag. Brudeparret havde lidt utraditionelt valgt, at der ikke skulle være en længere portrætserie af dem, men i stedet ønskede de blot at få dokumenteret deres vielse og reception.
Heldigvis kan alle få fotograferet sin store dag lige som de ønsker det, og ingen behøves at vælge en fast bryllupspakke.
Efter den smukke vielse, var det tid til at alle gæster kunne sige tillykke til brudeparret. Det nygifte par gik med gæsterne ned i kirkens krypt, for at få skyllet ganen i bobler og for at skære den flotte bryllupskage.
Aftenens bryllupsfest blev holdt på Restaurant Sidecar Banquet et par gader længere fremme. Men her sluttede dagens opgave for mig, og gæster og brudepar kunne feste videre natten lang.
Stort tillykke til Melissa og Alexander.
Brudeparrets reaktion på det færdige resultat:
”Tusind tak for de fine billeder. Det var en skøn dag og vi er meget glade for at du hjalp med at forevige den. Du har været super skøn under hele processen og utrolig nem at arbejde med, så tak for det.”
Melissa & Alexander
Brudepar: Melissa & Alexander
Vielse: Brorsons Kirke, København
Bryllupsportrætter: Brorsons Kirke
Receptionslokalitet: Krypten, Brorsons Kirke
Festlokalitet: Restaurant Sidecar Banquet
Malene & Anders – Grønnessegaard Gods – Torup Kirke – Bryllupsfotograf Nordsjælland
Malene og Anders blev viet i den lille landsbykirke i Torup ved Hundested og fejrede dagen med reception og portrætter på Grønnessegaard Gods.
I det Nordsjællandske, nærmere bestemt i Torup Kirke ved Hundested begyndte dagens opgave. Malene og Anders havde booket mig til at fotografere dagens begivenheder på deres store dag. De havde booket mig til at fotografere vielsen, receptionen og en serie bryllupsportrætter af dem, samt parbilleder af alle gæsterne ved receptionen.
Den lille landsbykirke var fyldt med glade gæster, der blot ventede på at brudeparret skulle give hinanden deres Ja, så de kunne fejre dem på behørig vis.
Efter den rituelle handling i kirken, og de traditionelle riskast fra gæsterne, gik turen videre til Grønnessegård Gods, få minutters kørsel fra Kirken. Godset som er familiedrevet, bliver ofte brugt af brudepar til at holde bryllupsfester i de smukke omgivelser.
På godset skød vi parbillederne af alle fremmødte gæster, og der blev desuden lavet en masse billeder af selve receptionen og af kageskæringen.
Men vi fik også lavet en fantastisk serie smukke billeder af brudeparret. Her er det fantastisk at være på opgave som bryllupsfotograf, for det smukke gods og de dejlige omgivelser, danner en perfekt ramme om en bryllupsfest, og der er en masse dejlige muligheder for at skyde portrætbilleder her.
Brudepar: Malene & Anders
Vielse: Torup Kirke
Bryllupsportrætter: Grønnessegaard Gods
Receptions- & Festlokalitet: Grønnessegaard Gods
Line & Jens – Frederiksberg Have – Restaurant Frederiksberg – Timotheus Kirken – Bryllupsfotograf København
Line og Jens blev viet i den over 100 år gamle Timotheus Kirke i Valby. Portrætter i Frederiksberg Have og fest på Restaurant Frederiksberg helt frem til brudevalsen.
I Valby ligger den mere end 100 år gamle store Timotheus Kirke. Netop her havde Line og Jens valgt at blive viet for øjnene af familie og venner. Jeg havde fornøjelsen af at følge parret på deres store dag helt frem til brudevalsen.
I kirken kunne jeg fra pulpituret få et fantastisk godt overblik over hele kirkerummet, og dermed dokumentere vielsen fotografisk – og hvilken fantastisk mulighed. Brudeparret fik givet hinanden deres JA, og efterfølgende kunne brudeparret og deres gæster lytte til en indbudt guitarist, der satte stemningen i det store og flotte kirkerum.
Herefter blev brudeparret lykønsket af deres gæster med den traditionelle ris kastning, hvorefter turen gik direkte ned i kirkens krypt, hvor den stod på bryllupsreception med bobler og skæring af den flotte brudekage.
Jeg tog efterfølgende med brudeparret ind til Frederiksberg Have, hvor vi havde afsat en times tid til portrætfotograferingen. Turen rundt i den gamle og flotte have, bød på et væld af fotografiske muligheder, og stedet er bare eminent godt til dette formål, og resultatet taler for sig selv, nemlig en serie smukke, dejlige og personlige portrætbilleder af det nygifte par.
Fra den gamle have, gik turen ganske kort om på den anden side, hvor Restaurant Frederiksberg ligger. Her havde brudeparret arrangeret en fantastisk bryllupsfest sammen med familie og venner. Ud over en masse taler og personlige indslag, havde brudeparret som en overraskelse til alle, arrangeret en tryllekunstner til at underholde. Inden min fotografiske dækning af dagen sluttede, fik brudeparret danset den obligatoriske brudevals, og så kunne jeg takke af, og festen kunne fortsætte resten af natten.
Brudepar: Line & Jens
Vielse: Timotheus Kirken, København
Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have
Receptionslokalitet: Krypten, Timotheus Kirken
Festlokalitet: Restaurant Frederiksberg
+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk
Solskin fra morgen til aften, da Klara og Rasmus blev viet i den lyse Husumvold Kirke. Bagefter tog vi portrætter ved Damhussøen, inden dagen fortsatte med reception på Hermosagård i Brøndby.
Camila og Rolf blev gift i den næsten 900 år gamle Tveje Merløse Kirke ved Holbæk – på dagen, hvor termometret nåede 36,5 grader. En varm dag i mere end én forstand.
Fra en lille hvid kirke ved Helsinge til midnat på Rungstedgaard med udsigt over Øresund. Lykke og Mortens bryllup bød på smuk sang, en regnbyge og et gensyn, som ingen havde set komme.
Torden og solstrejf skiftede hinanden, da Susan og Mark blev viet i den historiske Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Dagen sluttede med fest på Sørup Herregaard.
Et norsk brudepar, deres to børn og de nærmeste – samlet til vielse i Den Norske Sjømannskirke i København på en solrig sensommerdag.
Sæbebobler ved Tikøb Kirke, en parade af klassiske amerikanerbiler og romantiske portrætter i Hornbæk Plantage. Tilde og Jonas' bryllup var en dag med stil.
Hun er dansk, han er tysk, og de bor i Dubai – men det var Kurhotel Skodsborg, Anne-Katrine og Valentin valgte som ramme om deres store dag. En romantisk dag med international stemning og den smukke søjlegang som kulisse.
Christina og Daniel sagde ja til hinanden i Brøndbyvester Kirke en solrig majdag og fejrede dagen med fest på Restaurant Josty i Frederiksberg Have.
Malene og Morten blev viet i Ølsemagle Kirke. Bagefter tog vi portrætter med humor og et urbant præg ved Køge Marina og på Torvet, inden reception og fest på Restaurant Skippers Dreng.
En sensommerdag på Sydfyn, et stenkast fra Svendborg, blev Louise og Vlad borgerligt viet i parken på Edelsminde Gods – et festligt møde mellem danske og rumænske traditioner.
Midt i nationalparken Skjoldungernes Land blev Stine og Emil viet i skoven ved Restaurant Herthadalen. En borgerlig vielse i det fri med naturen som kulisse.
Knirke og Lukas blev viet af borgmesteren på en lille træplatform bag Comwell Sorø med udsigt over Sorø og hotellets egen vinmark. En solrig sommerdag fuld af glæde
Louise og Søren blev viet i Sankt Olai Kirke, Helsingørs smukke domkirke. Bagefter tog vi portrætter i Kongens Have, inden festen ventede på Comwell Borupgaard.
Et norsk brudepar sagde ja til hinanden på The Rooftop på Kurhotel Skodsborg med udsigt over Øresund en varm forårsdag – viet af en præst fra Den Norske Sjømannskirke.
En smuk efterårsdag blev Susie og Joakim viet i Kirke Værløse Kirke. Dagen bød på forberedelser, ris og reception, inden festen på Kurhotel Skodsborg.
Jodie fra Australien og Nicklas fra Herfølge rejste hjem fra Schweiz for at blive viet i Herfølge Kirke. Et lille, intimt bryllup med portrætter ved det smukke Vallø Slot.
Lidt regn tog ikke glæden fra Frederikke og Magnus, da de blev viet i Vedbæk Kirke. Riskast, fanebærere og fest på Den Gamle Station i Vedbæk.
Lotte og Martin blev viet i den lille landsbykirke i Årby ved Kalundborg. En hvid Cadillac kørte dem videre til portrætter ved Skarresø og fest på Bromølle Kro.
Michelle og Christian valgte en borgerlig vielse på Langelinie Pavillonen i hjertet af København – med portrætter i Kastellet og fest samme sted som vielsen.
Greta og Ricki blev viet i den rødmurede Islev Kirke med gæster helt fra Færøerne. Bagefter tog vi portrætter i Glostrup Bypark, inden festen på Scandic Glostrup.
Luise og Michael blev viet i den hvide landsbykirke i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør. Portrætter under de store træer bag kirken, og fest på Comwell Sorø.
En lun forårsdag sagde Amalie og Frederik ja til hinanden i Græse Kirke og fejrede derefter dagen med reception og fest på privat grund i Frederikssund.
Sussie og Martin blev viet i Nørre Bjert Kirke ved Kolding, fik ris alle vegne og kørte i sort Porsche med blikdåser til fest på Kongebrogaarden i Middelfart.
Astrid og Niels blev viet i Godthåbskirken på Frederiksberg en smuk majdag. Derefter gik turen sydpå til fest på det elegante Hotel Frederiksminde i Præstø.
Jeanne og Mads valgte et vinterbryllup midt i december – og dagen før faldt der et fint lag sne. Et eventyrligt vinterbryllup med fest på Skjalm Hvide Hotel.
Efter et år med udskydelse kunne Melia og Dan endelig holde deres drømmefest. Portrætter i Næstved og ved Herlufsholm, og fest på Comwell Sorø.
Dagen begyndte med regn, men bruden ankom stilfuldt i en mørkegrøn Packard fra 1939 til Brøndby Strand Kirke. Fest på Glostrup Park Hotel.
Hildur og Michael blev borgerligt viet i den romantiske Frederiksborg Slotshave i Hillerød. Reception i deres egen have og fest på Allerød Privatskole.
Camilla og Thomas havde booket hele Jomfruens Egede ved Faxe til deres bryllup – med borgerlig vielse, fest i den gamle smedje og gæster, der overnattede i parken.
Trille & Daniel blev borgerligt viet ved springvandet på Hotel Kirstine i Næstved – en dag fuld af sol og glæde.