Helsingør Domkirke – Kongens Have, Helsingør – Comwell Borupgaard Louise & Søren – Bryllupsfotograf Nordsjælland
Louise og Søren blev viet i Sankt Olai Kirke, Helsingørs smukke domkirke. Bagefter tog vi portrætter i Kongens Have, inden festen ventede på Comwell Borupgaard.
Magiske Øjeblikke Fanget i Solstråler
Kærligheden strålede lystigt den skønne sommerdag, da Louise og Søren trådte ind i ægteskabets hellige bånd i den storslåede Sankt Olai Kirke i Helsingør. Som bryllupsfotograf blev jeg vidne til en dag fyldt med uforglemmelige øjeblikke, smittende glæde og autentisk kærlighed, der dannede rammen om en enestående bryllupsfest.
Sankt Olai Kirke, en sand perle i Helsingør og selve domkirken, udgjorde en fortryllende baggrund for Louise og Sørens vielsesceremoni. Solens stråler kastede et varmt skær over kirken, da det smukke brudepar trådte ind i en ny fase af deres liv sammen.
Efter vielsen blev brudeparret overvældet af musikken fra Helsingør Pigegarde, som bruden selv har været aktiv i, hvilket blot gjorde oplevelsen personlig for bruden. Lyden af gardens musik og smilene på brudeparrets læber fortalte historien om deres kærlighed, der nu var blevet beseglet.
Efter den hjertevarme vielse og hyldesten fra pigegarden begav vi os ud på en kort tur til Kongens Have i Helsingør. Brudeparret blev transporteret på smukkeste vis, i en smuk veteranbil. I Kongens Have blomstrede kærligheden foran kameraet, som vi forevigede i en række smukke bryllupsportrætter. Disse billeder vil for altid minde brudeparret om den dag, hvor deres kærlighed blev kronet.
Efter en dag fyldt med smukke øjeblikke og romantiske stunder, kulminerede parrets bryllupsdag ved Comwell Borupgaard. Vi skabte de sidste minder foran hotellet og veteranbilen, inden brudeparret begav sig ind til deres bryllupsfest. Disse billeder fangede den glæde og forventninger der var i luften, og de udgør nu en skat af minder, som Louise og Søren vil værne om i årene, der kommer.
Brudepar: Louise & Søren
Vielse: Helsingør Domkirke (Sankt Olai Kirke)
Reception: Comwell Borupgaard
Bryllupsportrætter: Kongens Have, Helsingør
Bryllupsfest: Comwell Borupgaard
Karina & Jonas - Gram Slot - Skærbækcentret - Gram Kirke - Bryllupsfotograf Sønderjylland
Karina og Jonas blev viet i Gram Kirke i Sønderjylland med familie fra både Danmark og Tyskland, og dagen fortsatte med portrætter ved det smukke Gram Slot.
I det smukke Sønderjylland blev Karina og Jonas viet, og holdte efterfølgende deres bryllupsfest. Brudeparret der til dagligt bor i København, har en stor del af familien i det jyske, og bruden der oprindeligt kommer fra Tyskland, havde naturligvis sine nærmeste med til festen herfra.
På trods af fortsatte restriktioner for at begrænse smittespredning af Corona, så forløb parrets store dag helt fantastisk godt.
Vielsen foregik i den flotte Gram Kirke, her skulle gæsterne naturligvis bære bundbind under indgang og udgang. Efter det smukke vielsesritual, var det tid til at gæsterne kunne lykønske parret og kaste ris på de nygifte. Vi brugte efterfølgende området bag kirken til at lave et stort gruppeportræt af parret sammen med alle gæsterne.
Herefter kørte vi en tur til det nærliggende Gram Slot, hvor brudeparret havde fået lov til at benytte parken til portrætfotografering. Her er et smukt område, med en masse grønt som danner en dejlig naturlig ramme om billederne. Det gamle slot er både smukt og rustikt, og fantastisk at få med på nogle af billederne. Så alt i alt blev det til en serie af personlige, og meget naturlige bryllupsportrætter.
Vi kørte derefter en tur til Skærbækcentret, hvor både receptionen og bryllupsfesten skulle holdes. Det var også her at alle parrets gæster skulle overnatte efter festen. Med en meget elegant entré til receptionen, hvor alle gæsterne med vimpler i hænderne kunne hylde brudeparret, som til lejligheden havde fået lavet mundbind der matchede både brudekjole og gommens bryllupstøj.
Bruden fik fornøjelsen af at sable champagnen, og herefter kunne parret skære kagen for. Under receptionen blev der lavet gruppe- og par portrætterne af gæsterne, hvilket altid er en rigtig god idé. Så kan parret altid mindes gæsterne, og gæsterne kan efterfølgende få et billede af dem selv fra dagen.
Resten af aften stod på en fantastisk bryllupsfest, med en masse rørende taler, og sjove indslag fra familie og venner, inden brudeparret kunne afslutte dagen med brudevals, og sætte gang i festen med hjælp fra DJ`en.
Brudepar: Karina & Jonas
Vielse: Gram Kirke
Bryllupsportrætter: Gram Slot
Reception: Skærbækcentret
Bryllupsfest: Skærbækcentret
Signe & Esben - Skjalm Hvide Hotel - Buresø - Bryllupsfotograf København
Malaga blev skiftet ud med Slangerup, men drømmebrylluppet blev det alligevel. Signe og Esben blev borgerligt viet i solen uden for Skjalm Hvide Hotel, med portrætter ved Buresø.
Malaga skulle have været lokationen for Signe og Esben’ bryllup i 2020. Men grundet den verdensomspændende pandemi, som har ændret mange bryllupsplaner, blev brylluppet flyttet hjem til Danmark, og til Skjalm Hvide Hotel i Slangerup i Nordsjælland.
Det forhindrede dog ikke brudeparret i at gennemføre deres drømmebryllup, blot med en ny lokation og et nyt årstal. Denne fredag, viste sig også at være en smuk dag med høj solskin, og ikke mindst en noget varm dag.
Brudeparret havde arrangeret en borgerlig vielse udenfor hotellet, så vejret var med parret. Med en strygerkvartet til at sætte stemningen, en sol der skinner fra himlen, og en masse feststemte og glade gæster, så kan en vielse ikke blive smukkere.
Kort efter den ceremonielle vielse, var det tid for brudeparret til at skære kagen for, så gæsterne kunne få kage og bobler samt ønske brudeparret tillykke med vielsen.
Herefter kørte vi en tur til Buresø der kun ligger nogle få kilometer fra hotellet. Her er der et lille smukt grønt hjørne, samt en badebro der er perfekt til at skyde smukke portrætbilleder. Pga. det gode vejr, var der dog en del solbadende unge mennesker, men ikke flere end at vi kunne lave en serie smukke, romantiske og ikke mindst personlige bryllupsportrætter.
Turen gik tilbage til hotellet, hvor de sidste portrætbilleder og gruppeportrætter blev til, inden at brudeparret kunne sætte sig til bords sammen med alle gæsterne.
Hele aften stod på bryllupsfest med god mad og drikke, og feststemte gæster der kunne fejre parret aftenen igennem.
Brudepar: Signe & Esben
Vielse: Skjalm Hvide Hotel
Bryllupsportrætter: Buresø + Skjalm Hvide Hotel
Reception: Skjalm Hvide Hotel
Bryllupsfest: Skjalm Hvide Hotel
Nanna & Nikolaj – Aldershvile Slotspavillon – Bryllupsfotograf København
Nanna og Nikolaj blev borgerligt viet på den hvide trappe i Aldershvile Slotspavillon ved Bagsværd Sø en skøn efterårsdag – med kage og champagne lige bagefter.
Ned til Bagsværd Sø ligger den idylliske Aldershvile Slotspavillon. Denne smukke perle har i næsten 100 år dannet ramme om mange romantiske begivenheder. Det var også tilfældet denne skønne efterårsdag, hvor Nanna og Nikolaj fejrede deres bryllupsfest.
I indgangspartiet bliver stedets gæster mødt af en stor flot hall, med en stor hvid trappe som er belagt med en rød løber. Netop på trappen blev brudeparret borgerlig viet, foran alle deres gæster. Lige efter vielsen stod den på kage og champagne, men først en lille overraskelse til brudeparret i form af musikalsk underholdning og et par smukke sange.
Vinterhalvåret giver nogle begrænsninger til fotograferingen af portrætbilleder. Solen går tidligt ned på denne tid af året, og med en vielse sent på dagen, var det med at få skudt en serie billeder af brudeparret, imens der stadig var lys. Men tidspunkt har en fordel. Når solen står lavt på himlen, giver det nemlig et meget blødere lys, end på en sommerdag hvor solen står højt på himlen. Det giver nogle helt fantastiske og smukke billeder, og med de skønne efterårsfarver er det bare helt fantastisk.
Bryllupsfesten blev naturligvis afholdt inde i pavillonens skønne lokaler. Det blev til en aften med mange personlige taler, ikke mindst gommens tale til bruden. Men også en del festlige og underholdende indslag fra de mange gæster. Traditionen tro, dansede brudeparret deres brudevals kort inden midnat. Herefter var det tid til at pakke sammen for mig, og lade brudepar og gæster feste igennem natten lang.
Brudepar: Nanna & Nikolaj
Vielse: Aldershvile Slotspavillon
Bryllupsportrætter: Aldershvile Slotspavillon
Receptionslokalitet: Aldershvile Slotspavillon
Festlokalitet: Aldershvile Slotspavillon
Melissa & Alexander – Brorsons Kirke – Bryllupsfotograf København
Melissa og Alexander blev viet i Brorsons Kirke på Nørrebro en skøn efterårsdag. De ønskede fokus på vielsen og receptionen frem for en lang portrætserie.
På Nørrebro i København ligger Brorsons kirke, der er opkaldt efter den danske salmedigter H.A. Brorson. Her havde Melissa og Alexander valgt at blive viet på en skøn efterårsdag. Brudeparret havde lidt utraditionelt valgt, at der ikke skulle være en længere portrætserie af dem, men i stedet ønskede de blot at få dokumenteret deres vielse og reception.
Heldigvis kan alle få fotograferet sin store dag lige som de ønsker det, og ingen behøves at vælge en fast bryllupspakke.
Efter den smukke vielse, var det tid til at alle gæster kunne sige tillykke til brudeparret. Det nygifte par gik med gæsterne ned i kirkens krypt, for at få skyllet ganen i bobler og for at skære den flotte bryllupskage.
Aftenens bryllupsfest blev holdt på Restaurant Sidecar Banquet et par gader længere fremme. Men her sluttede dagens opgave for mig, og gæster og brudepar kunne feste videre natten lang.
Stort tillykke til Melissa og Alexander.
Brudeparrets reaktion på det færdige resultat:
”Tusind tak for de fine billeder. Det var en skøn dag og vi er meget glade for at du hjalp med at forevige den. Du har været super skøn under hele processen og utrolig nem at arbejde med, så tak for det.”
Melissa & Alexander
Brudepar: Melissa & Alexander
Vielse: Brorsons Kirke, København
Bryllupsportrætter: Brorsons Kirke
Receptionslokalitet: Krypten, Brorsons Kirke
Festlokalitet: Restaurant Sidecar Banquet
Lotte & Jakob – Slangerupgård Kursuscenter – Bryllupsfotograf Sjælland
Lotte og Jakob samlede vielse, reception og fest på Slangerupgård i Faxe Ladeplads – viet af en præst, de kendte personligt.
En vielse behøves ikke at foregå i kirken på traditionel vis. En del er begyndt at flytte ceremonien ud af kirkerummet. Det kan både være borgerlige vielser, samt vielse af en præst. I Fakse Ladeplads havde Lotte og Jakob valgt at deres vielse og bryllupsfest skulle foregå. Med en personlig relation til præsten, gav dette blot en ekstra dimension til den rituelle vielsesceremoni.
Brudeparret have valgt at samle både vielse, reception og bryllupsfest på en og samme location – nemlig på Slangerupgård Kursuscenter i Fakse Ladeplads.
I det lavloftede rum på kursuscenteret, kunne parrets private ven forestå vielsen i sin egenskab af præst. Det blev til en meget personlig og smuk vielse, som blev overværet af alle de indbudte gæster.
Herefter kunne brudeparret tage imod lykønskninger fra alle de glade og feststemte gæster.
I det grønne område på Slangerupgårds areal, skød vi først et par gruppebilleder med parret og deres nærmeste familie. Herefter blev det til en kortere portrætsession af brudeparret efter deres ønske, og herefter en dokumentering af receptionen.
Her er et udvalg af de mange dejlige billeder fra dagen.
Brudepar: Lotte & Jakob
Vielse: Slangerupgård Kursuscenter
Bryllupsportrætter: Slangerupgård Kursuscenter
Receptions- & Festlokalitet: Slangerupgård Kursuscenter
Malene & Anders – Grønnessegaard Gods – Torup Kirke – Bryllupsfotograf Nordsjælland
Malene og Anders blev viet i den lille landsbykirke i Torup ved Hundested og fejrede dagen med reception og portrætter på Grønnessegaard Gods.
I det Nordsjællandske, nærmere bestemt i Torup Kirke ved Hundested begyndte dagens opgave. Malene og Anders havde booket mig til at fotografere dagens begivenheder på deres store dag. De havde booket mig til at fotografere vielsen, receptionen og en serie bryllupsportrætter af dem, samt parbilleder af alle gæsterne ved receptionen.
Den lille landsbykirke var fyldt med glade gæster, der blot ventede på at brudeparret skulle give hinanden deres Ja, så de kunne fejre dem på behørig vis.
Efter den rituelle handling i kirken, og de traditionelle riskast fra gæsterne, gik turen videre til Grønnessegård Gods, få minutters kørsel fra Kirken. Godset som er familiedrevet, bliver ofte brugt af brudepar til at holde bryllupsfester i de smukke omgivelser.
På godset skød vi parbillederne af alle fremmødte gæster, og der blev desuden lavet en masse billeder af selve receptionen og af kageskæringen.
Men vi fik også lavet en fantastisk serie smukke billeder af brudeparret. Her er det fantastisk at være på opgave som bryllupsfotograf, for det smukke gods og de dejlige omgivelser, danner en perfekt ramme om en bryllupsfest, og der er en masse dejlige muligheder for at skyde portrætbilleder her.
Brudepar: Malene & Anders
Vielse: Torup Kirke
Bryllupsportrætter: Grønnessegaard Gods
Receptions- & Festlokalitet: Grønnessegaard Gods
Line & Jens – Frederiksberg Have – Restaurant Frederiksberg – Timotheus Kirken – Bryllupsfotograf København
Line og Jens blev viet i den over 100 år gamle Timotheus Kirke i Valby. Portrætter i Frederiksberg Have og fest på Restaurant Frederiksberg helt frem til brudevalsen.
I Valby ligger den mere end 100 år gamle store Timotheus Kirke. Netop her havde Line og Jens valgt at blive viet for øjnene af familie og venner. Jeg havde fornøjelsen af at følge parret på deres store dag helt frem til brudevalsen.
I kirken kunne jeg fra pulpituret få et fantastisk godt overblik over hele kirkerummet, og dermed dokumentere vielsen fotografisk – og hvilken fantastisk mulighed. Brudeparret fik givet hinanden deres JA, og efterfølgende kunne brudeparret og deres gæster lytte til en indbudt guitarist, der satte stemningen i det store og flotte kirkerum.
Herefter blev brudeparret lykønsket af deres gæster med den traditionelle ris kastning, hvorefter turen gik direkte ned i kirkens krypt, hvor den stod på bryllupsreception med bobler og skæring af den flotte brudekage.
Jeg tog efterfølgende med brudeparret ind til Frederiksberg Have, hvor vi havde afsat en times tid til portrætfotograferingen. Turen rundt i den gamle og flotte have, bød på et væld af fotografiske muligheder, og stedet er bare eminent godt til dette formål, og resultatet taler for sig selv, nemlig en serie smukke, dejlige og personlige portrætbilleder af det nygifte par.
Fra den gamle have, gik turen ganske kort om på den anden side, hvor Restaurant Frederiksberg ligger. Her havde brudeparret arrangeret en fantastisk bryllupsfest sammen med familie og venner. Ud over en masse taler og personlige indslag, havde brudeparret som en overraskelse til alle, arrangeret en tryllekunstner til at underholde. Inden min fotografiske dækning af dagen sluttede, fik brudeparret danset den obligatoriske brudevals, og så kunne jeg takke af, og festen kunne fortsætte resten af natten.
Brudepar: Line & Jens
Vielse: Timotheus Kirken, København
Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have
Receptionslokalitet: Krypten, Timotheus Kirken
Festlokalitet: Restaurant Frederiksberg
Karen & Saeed – Comwell Sorø – Skt. Mikkels Kirke, Slagelse – Bryllupsfotograf Sjælland
Sæbebobler på kirketrappen ved Skt. Mikkels Kirke i Slagelse og en Ford Mustang, der kørte Karen og Saeed videre til reception og fest på Comwell Sorø.
Midt i Slagelse by tårner Skt. Mikkels Kirke sig op og er synlig i det meste af byen. Inde i det store flotte kirkerum gav Karen og Saeed deres JA til hinanden for øjnene af deres mange gæster fra nær og fjern. Efter vielsen kunne brudeparret lade sig hylde af gæsterne, der blæste sæbebobler over parret, da de gik ned af kirkens lange trap, til en ventende Ford Mustang.
I den flotte bil, blev brudeparret på behørig vis kørt til Comwell i Sorø. Her var først arrangeret bryllupsreception og efterfølgende bryllupsfest.
Under receptionen var der musikalsk underholdning af bl.a. de deltagende gæster og bruden selv. Vi benyttede området omkring Comwell til at skydes parret bryllupsbilleder. De enkelte dryp der kom denne dag, var på ingen måde en hindring for at skyde en serie personlige og dejlige bryllupsportrætter af brudeparret. Der er et dejligt grønt område omkring hotellet, og der er god udsigt ud over området omkring Sorø.
Herefter stod den på Iransk bryllupstradition, og som bryllupsfotograf er det altid en sand fornøjelse at få lov til at forevige traditioner fra andre kulturer end de danske. Så brudeparret blev både viet på dansk og på iransk.
Efterfølgende stod den på bryllupsfest med alt hvad det indebærer af taler, sang og musik og ikke mindst brudevals.
Brudepar: Karen & Saeed
Vielse: Skt. Mikkels Kirke, Slagelse
Bryllupsportrætter: Comwell Sorø
Reception- & Festlokalitet: Comwell Sorø
Kirstine & Jakob – Humleorehus – Vigersted Kirke – Ringsted – Bryllupsfotograf Sjælland
Kirstine og Jakob blev viet i Vigersted Kirke nord for Ringsted. Portrætter ved en lille sø med bro, og fest på Humleorehus.
Få kilometer nord for Ringsted ligger Vigersted. Som alle andre landsbyer har byen naturligvis sin egen kirke, og netop her blev Kirstine & Jakob viet præcis som traditionerne foreskriver det. De mange bryllupsgæster kunne efterfølgende lykønske brudeparret med riskast da de trådte ud af kirken.
Efter vielsen kørte vi en tur ud i det grønne, hvor der var en lille sø med en bro ud i vandet. Her kunne vi skyde de første dejlige og smukke bryllupsportrætter, inden turen gik videre til Humleorehus som ligger et stenkast uden for byen.
Her skulle dagens bryllupsreception afholdes med bobler og bryllupskage, som naturligvis skulle skæres for af brudeparret. Efter at brudeparret havde skåret kagen og sablet champagnen, gik vi en tur rundt i det grønne område ved Humleorehus. Her er et fantastisk dejligt fredeligt grønt område, så det var et perfekt sted at skyde en serie smukke og personlige bryllupsportrætter.
Vi fik også samlet alle gæsterne til det såkaldte kongebillede – et stort gruppebillede af alle gæsterne sammen med brudeparret. Herefter skød vi en serie parbilleder af alle gæsterne. Det er en super god måde at mindes sine gæster fra den store dag.
Herefter stod den forsat på bryllupsreception, og brudeparret og alle deres gæster kunne senere fejre bryllupsfest hele aften og natten.
Brudepar: Kirstine & Jakob
Vielse: Vigersted Kirke - Ringsted
Bryllupsportrætter: Humleorehus
Reception- & Festlokalitet: Humleorehus
+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk
Solskin fra morgen til aften, da Klara og Rasmus blev viet i den lyse Husumvold Kirke. Bagefter tog vi portrætter ved Damhussøen, inden dagen fortsatte med reception på Hermosagård i Brøndby.
Camila og Rolf blev gift i den næsten 900 år gamle Tveje Merløse Kirke ved Holbæk – på dagen, hvor termometret nåede 36,5 grader. En varm dag i mere end én forstand.
Fra en lille hvid kirke ved Helsinge til midnat på Rungstedgaard med udsigt over Øresund. Lykke og Mortens bryllup bød på smuk sang, en regnbyge og et gensyn, som ingen havde set komme.
Torden og solstrejf skiftede hinanden, da Susan og Mark blev viet i den historiske Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Dagen sluttede med fest på Sørup Herregaard.
Et norsk brudepar, deres to børn og de nærmeste – samlet til vielse i Den Norske Sjømannskirke i København på en solrig sensommerdag.
Sæbebobler ved Tikøb Kirke, en parade af klassiske amerikanerbiler og romantiske portrætter i Hornbæk Plantage. Tilde og Jonas' bryllup var en dag med stil.
Hun er dansk, han er tysk, og de bor i Dubai – men det var Kurhotel Skodsborg, Anne-Katrine og Valentin valgte som ramme om deres store dag. En romantisk dag med international stemning og den smukke søjlegang som kulisse.
Christina og Daniel sagde ja til hinanden i Brøndbyvester Kirke en solrig majdag og fejrede dagen med fest på Restaurant Josty i Frederiksberg Have.
Malene og Morten blev viet i Ølsemagle Kirke. Bagefter tog vi portrætter med humor og et urbant præg ved Køge Marina og på Torvet, inden reception og fest på Restaurant Skippers Dreng.
En sensommerdag på Sydfyn, et stenkast fra Svendborg, blev Louise og Vlad borgerligt viet i parken på Edelsminde Gods – et festligt møde mellem danske og rumænske traditioner.
Midt i nationalparken Skjoldungernes Land blev Stine og Emil viet i skoven ved Restaurant Herthadalen. En borgerlig vielse i det fri med naturen som kulisse.
Knirke og Lukas blev viet af borgmesteren på en lille træplatform bag Comwell Sorø med udsigt over Sorø og hotellets egen vinmark. En solrig sommerdag fuld af glæde
Louise og Søren blev viet i Sankt Olai Kirke, Helsingørs smukke domkirke. Bagefter tog vi portrætter i Kongens Have, inden festen ventede på Comwell Borupgaard.
Et norsk brudepar sagde ja til hinanden på The Rooftop på Kurhotel Skodsborg med udsigt over Øresund en varm forårsdag – viet af en præst fra Den Norske Sjømannskirke.
En smuk efterårsdag blev Susie og Joakim viet i Kirke Værløse Kirke. Dagen bød på forberedelser, ris og reception, inden festen på Kurhotel Skodsborg.
Jodie fra Australien og Nicklas fra Herfølge rejste hjem fra Schweiz for at blive viet i Herfølge Kirke. Et lille, intimt bryllup med portrætter ved det smukke Vallø Slot.
Lidt regn tog ikke glæden fra Frederikke og Magnus, da de blev viet i Vedbæk Kirke. Riskast, fanebærere og fest på Den Gamle Station i Vedbæk.
Lotte og Martin blev viet i den lille landsbykirke i Årby ved Kalundborg. En hvid Cadillac kørte dem videre til portrætter ved Skarresø og fest på Bromølle Kro.
Michelle og Christian valgte en borgerlig vielse på Langelinie Pavillonen i hjertet af København – med portrætter i Kastellet og fest samme sted som vielsen.
Greta og Ricki blev viet i den rødmurede Islev Kirke med gæster helt fra Færøerne. Bagefter tog vi portrætter i Glostrup Bypark, inden festen på Scandic Glostrup.
Luise og Michael blev viet i den hvide landsbykirke i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør. Portrætter under de store træer bag kirken, og fest på Comwell Sorø.
En lun forårsdag sagde Amalie og Frederik ja til hinanden i Græse Kirke og fejrede derefter dagen med reception og fest på privat grund i Frederikssund.
Sussie og Martin blev viet i Nørre Bjert Kirke ved Kolding, fik ris alle vegne og kørte i sort Porsche med blikdåser til fest på Kongebrogaarden i Middelfart.
Astrid og Niels blev viet i Godthåbskirken på Frederiksberg en smuk majdag. Derefter gik turen sydpå til fest på det elegante Hotel Frederiksminde i Præstø.
Jeanne og Mads valgte et vinterbryllup midt i december – og dagen før faldt der et fint lag sne. Et eventyrligt vinterbryllup med fest på Skjalm Hvide Hotel.
Efter et år med udskydelse kunne Melia og Dan endelig holde deres drømmefest. Portrætter i Næstved og ved Herlufsholm, og fest på Comwell Sorø.
Dagen begyndte med regn, men bruden ankom stilfuldt i en mørkegrøn Packard fra 1939 til Brøndby Strand Kirke. Fest på Glostrup Park Hotel.
Hildur og Michael blev borgerligt viet i den romantiske Frederiksborg Slotshave i Hillerød. Reception i deres egen have og fest på Allerød Privatskole.
Camilla og Thomas havde booket hele Jomfruens Egede ved Faxe til deres bryllup – med borgerlig vielse, fest i den gamle smedje og gæster, der overnattede i parken.
Trille & Daniel blev borgerligt viet ved springvandet på Hotel Kirstine i Næstved – en dag fuld af sol og glæde.