BRYLLUPSFOTOGRAF - fotograf til bryllup - Bryllupsfotografering

View Original

Lotte & Martin – Bromølle Kro – Skarresø – Jyderup – Årby Kirke – Bryllupsfotograf Sjælland

I den lille Vestsjællandske landsbykirke i Årby, blev Lotte og Martin viet. I den stille by lige uden for Kalundborg, skinnede solen, og gjorde blot dagen endnu smukkere for brudeparret.

Efter vielsesceremonien kunne parret lade sig fejre af alle deres gæster, som kastede ris på det nygifte par – præcis som traditionen foreskriver det.

I en elegant ældre hvid Cadillac kunne brudeparret lade sig transportere videre i dagens program. Vi gjorde et hold ved Skarresø i Jyderup. Her var roligt og fredeligt, og det smukke område med skov og sø dannede den perfekte ramme om en serie personlige bryllupsportrætter.

Lotte og Martin havde på forhånd nævnt, at det at stå foran et kamera ikke var deres kop te. Men ved at lade dem fokusere på hinanden og ikke på kameraet, så kunne de bedre slappe af og nyde hinanden og den store dag. Så blev den portrætsession en ganske dejlig oplevelse for parret, og resultatet blev da også en masse dejlige billeder, som de nu vil kunne nyde mange år frem i tiden.

Turen fortsatte til Bromølle Kro, som har ligget i de idylliske rammer siden 1198. Her blev skudt billeder af parrets ankomst, samt det første af festen, hvorefter dagens opgave sluttede, og festen kunne fortsætte til langt ud på natten for parret og alle deres gæster.

 

Brudepar: Lotte & Martin

Vielse: Årby Kirke

Bryllupsportrætter: Skarresø, Jyderup

Bryllupsfest: Bromølle Kro