Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Julie & Lars – Fuglsang Herregaard – Kettinge Kirke – Bryllupsfotograf Lolland

Julie og Lars blev viet i Kettinge Kirke og fejrede dagen på den historiske Fuglsang Herregaard på Lolland – et smukt og romantisk herregårdsbryllup.

Fuglsang Herregaard på Lolland, kan dateres helt tilbage til dronning Margrethe I´s regeringstid og var oprindelig et krongods. I 1700 tallet overtog en lokal storgodsejer herregården. I dag fungere stedet som et refugium, og har til formål at støtte blandt andet videnskabelig fordybelse og tankeudveksling, og der er i den forbindelse indgået aftaler med en række universiteter og kulturinstitutioner om brug af herregården som refugium eller til afholdelse af møder, kurser og konferencer.

Julie og Lars havde booket dette fantastiske sted, til at danne rammen om deres helt store dag. Med storslåede, romantiske og historiske rammer, dannede stedet den perfekte ramme for fejringen af en stor og vigtig dag i deres liv.

Fuglsang_Herregaard_Bryllupsreception-401.jpg

Omkranset af voldgrave og den store smukke tilhørende park, blev dette sted begyndelsen på et nyt kapitel for brudeparret – dagen hvor de begyndte livet som ægtepar.

Men inden da, var vi en tur forbi Kettinge Kirke, hvor Julie og Lars havde den formelle del af dagen, nemlig selve den rituelle vielse. Fra kirken kørte brudeparret i en hvid Tesla til Fuglsang Herregård. Herfra kunne vi begynde med at gå en tur i parken, for at skyde en serie personlige smukke og romantiske bryllupsportrætter med brudeparret, samt deres tre børn.

Herefter stod den på reception, med musikalsk underholdning og bobler samt naturligvis bryllupskage.

Fuglsang_Herregaard_Bryllupsreception-402.jpg

Vi benyttede naturligvis dagen til at få skudt en serie par-portrætter af samtlige par der deltog i bryllupsfesten, samt ét stort portrætbillede af alle gæster.

Herefter stod den bryllupsfest på Herregården med alt hvad dertil hører, af taler og mange smukke personlige, samt ikke mindst musikalske indslag.

Dette var også en aften hvor det danske herrelandshold i fodbold spillede en vigtig og afgørende EM kamp. Aftenens toastmaster kunne derfor undervejs annoncere målene fra kampen. Gæsterne fik under en af pauserne da også lejlighed til at se de sidste minutter af kampen, som heldigvis også indeholdt mål.

Efter en storsejr, kunne bryllupsfesten fortsætte i endnu højere humør for brudeparret og alle deres gæster.

  

Brudepar: Julie & Lars

Vielse: Kettinge Kirke

Bryllupsportrætter: Fuglsang Herregaard

Reception: Fuglsang Herregaard

Bryllupsfest: Fuglsang Herregaard

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Karina & Jonas - Gram Slot - Skærbækcentret - Gram Kirke - Bryllupsfotograf Sønderjylland

Karina og Jonas blev viet i Gram Kirke i Sønderjylland med familie fra både Danmark og Tyskland, og dagen fortsatte med portrætter ved det smukke Gram Slot.

Bryllupsfotograf-Sønderjylland-Gram-Slot-206.jpg

I det smukke Sønderjylland blev Karina og Jonas viet, og holdte efterfølgende deres bryllupsfest. Brudeparret der til dagligt bor i København, har en stor del af familien i det jyske, og bruden der oprindeligt kommer fra Tyskland, havde naturligvis sine nærmeste med til festen herfra.

På trods af fortsatte restriktioner for at begrænse smittespredning af Corona, så forløb parrets store dag helt fantastisk godt.

Vielsen foregik i den flotte Gram Kirke, her skulle gæsterne naturligvis bære bundbind under indgang og udgang. Efter det smukke vielsesritual, var det tid til at gæsterne kunne lykønske parret og kaste ris på de nygifte. Vi brugte efterfølgende området bag kirken til at lave et stort gruppeportræt af parret sammen med alle gæsterne.

Herefter kørte vi en tur til det nærliggende Gram Slot, hvor brudeparret havde fået lov til at benytte parken til portrætfotografering. Her er et smukt område, med en masse grønt som danner en dejlig naturlig ramme om billederne. Det gamle slot er både smukt og rustikt, og fantastisk at få med på nogle af billederne. Så alt i alt blev det til en serie af personlige, og meget naturlige bryllupsportrætter.

Vi kørte derefter en tur til Skærbækcentret, hvor både receptionen og bryllupsfesten skulle holdes. Det var også her at alle parrets gæster skulle overnatte efter festen. Med en meget elegant entré til receptionen, hvor alle gæsterne med vimpler i hænderne kunne hylde brudeparret, som til lejligheden havde fået lavet mundbind der matchede både brudekjole og gommens bryllupstøj.

Bruden fik fornøjelsen af at sable champagnen, og herefter kunne parret skære kagen for. Under receptionen blev der lavet gruppe- og par portrætterne af gæsterne, hvilket altid er en rigtig god idé. Så kan parret altid mindes gæsterne, og gæsterne kan efterfølgende få et billede af dem selv fra dagen.

Resten af aften stod på en fantastisk bryllupsfest, med en masse rørende taler, og sjove indslag fra familie og venner, inden brudeparret kunne afslutte dagen med brudevals, og sætte gang i festen med hjælp fra DJ`en.

 Brudepar: Karina & Jonas

Vielse: Gram Kirke

Bryllupsportrætter: Gram Slot

Reception: Skærbækcentret

Bryllupsfest: Skærbækcentret

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Signe & Esben - Skjalm Hvide Hotel - Buresø - Bryllupsfotograf København

Malaga blev skiftet ud med Slangerup, men drømmebrylluppet blev det alligevel. Signe og Esben blev borgerligt viet i solen uden for Skjalm Hvide Hotel, med portrætter ved Buresø.

Buresø_Skjalm_Hvide_Hotel_Bryllupsportrætter-405.jpg

Malaga skulle have været lokationen for Signe og Esben’ bryllup i 2020. Men grundet den verdensomspændende pandemi, som har ændret mange bryllupsplaner, blev brylluppet flyttet hjem til Danmark, og til Skjalm Hvide Hotel i Slangerup i Nordsjælland.

Det forhindrede dog ikke brudeparret i at gennemføre deres drømmebryllup, blot med en ny lokation og et nyt årstal. Denne fredag, viste sig også at være en smuk dag med høj solskin, og ikke mindst en noget varm dag.

Brudeparret havde arrangeret en borgerlig vielse udenfor hotellet, så vejret var med parret. Med en strygerkvartet til at sætte stemningen, en sol der skinner fra himlen, og en masse feststemte og glade gæster, så kan en vielse ikke blive smukkere.

Kort efter den ceremonielle vielse, var det tid for brudeparret til at skære kagen for, så gæsterne kunne få kage og bobler samt ønske brudeparret tillykke med vielsen.

Herefter kørte vi en tur til Buresø der kun ligger nogle få kilometer fra hotellet. Her er der et lille smukt grønt hjørne, samt en badebro der er perfekt til at skyde smukke portrætbilleder. Pga. det gode vejr, var der dog en del solbadende unge mennesker, men ikke flere end at vi kunne lave en serie smukke, romantiske og ikke mindst personlige bryllupsportrætter.

Turen gik tilbage til hotellet, hvor de sidste portrætbilleder og gruppeportrætter blev til, inden at brudeparret kunne sætte sig til bords sammen med alle gæsterne.

Hele aften stod på bryllupsfest med god mad og drikke, og feststemte gæster der kunne fejre parret aftenen igennem.

Brudepar: Signe & Esben

Vielse: Skjalm Hvide Hotel

Bryllupsportrætter: Buresø + Skjalm Hvide Hotel

Reception: Skjalm Hvide Hotel

Bryllupsfest: Skjalm Hvide Hotel

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Kirstine & Lars – Smørum Kirke – Bryllupsfotograf København

Planerne måtte laves om i sidste øjeblik, men humøret fejlede intet, da Kirstine og Lars blev viet i Smørum Kirke og fejrede dagen i private rammer.

Bryllupsportrætter_Bryllupsfotograf_Brudepar-310.jpg

For Kirstine og Lars var det at få gennemført deres drømmebryllup lidt af en udfordring. Pga. Covid-19 pandemien måtte de i sidste øjeblik ændre deres planer og holde bryllupsfest i private rammer. Det ændrede dog intet ved brudparrets og alle gæsternes gode humør. Trods en smule vand fra himlen, var der udelukkende glade og stemningsfyldte mennesker der kunne fejre det lykkelige brudepar.

Selve den ceremonielle vielse foregik i Smørum Kirke, og selvom både gæster og fotograf måtte iføre sig det obligatoriske mundbind, tog det absolut intet af glæden ved dagens begivenhed. Heldigvis var det kun under vielsen at det var påbudt, for udenfor kunne alle nyde den friske efterårs luft.

Efter vielsen gik turen hjem til parrets private hjem. Her stod den på bryllupsreception for en lille skare af udvalgte gæster – nemlig parrets allernærmeste familie. Grundet omstændighederne var det nødvendigt at skære kraftigt ned på antallet af bryllupsgæster, hvilket naturligvis var ærgerligt.

Efter at kagen var blevet skåret for af brudeparret, sådan som traditionen foreskriver det, kørte jeg sammen med brudeparret rundt i lokalområdet i Smørum, hvor vi benyttede lidt forskellige grønne områder, til at få skudt en serie smukke og mindeværdige bryllupsportrætter af parret. Herefter sluttede dagens opgave for fotografen, og parret kunne returnere til deres hjem, hvor alle gæsterne ventede på at holde en fantastisk bryllupsfest sammen med det nygifte par.


Brudepar: Kirstine & Lars

Vielse: Smørum Kirke

Bryllupsportrætter: Smørum

Reception: Privat

Bryllupsfest: Privat

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Cecillie & Nicolai – Skjoldenæsholm – Sorø Klosterkirke – Akademihaven – Bryllupsfotograf Sjælland

Cecillie og Nicolai blev viet i den smukke Sorø Klosterkirke. Bagefter tog vi portrætter ved Sorø Akademi og i Akademihaven, inden festen på Skjoldenæsholm.

Sorø_Sorø_Akademi_Akademihaven_Bryllupsportrætter-201.jpg

Den gamle og meget smukke Sorø Klosterkirke dannede rammen om Cecilie og Nicolais vielse. Kirken var dog under ombygning, hvilket naturligt ikke kan undgås at se. Heldigvis er meget inddækket af træ.

På denne dejlige sommerdag blev brudeparret da også viet på smukkeste vis. Efter vielsen benyttede vi pladsen mellem kirken og Sorø Akademi. Den store trappe op mod akademiet samt brønden er helt fantastiske at bruge som kulisse. Vi fortsatte, meget naturligt, rundt i Akademihaven. Et af mine mange personlige yndlingsområder til fotografering af bryllupsportrætter. Det blev da også til en helt fantastik serie billeder til brudeparret.

Vi fortsatte vores tur til Skjoldenæsholm Gods mellem Ringsted og Roskilde. Her fortsatte bryllupsfesten med først reception og kageskæring. Men inden da, skød vi lige lidt flere portrætbilleder i området omkring godset.

Herefter stod den på bryllupsfest hele natten. Aftenen bød på rigtig mange smukke og personlige taler, og sjove og festlige indslag, så brudeparret blev virkelig fejret på behørig vis, før de lige inden midnat kunne danse den traditionsrige brudevals, og gommen få klippet sine sokker.


Brudepar: Cecillie & Nicolai

Vielse: Sorø Klosterkirke

Bryllupsportrætter: Akademihaven i Sorø og Skjoldenæsholm

Reception: Skjoldenæsholm

Bryllupsfest: Skjoldenæsholm

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Caroline & Mathias – Humleorehus – Bryllupsfotograf Sjælland

Over 30 grader og en fest midt i skoven: Caroline og Mathias blev viet udendørs på Humleorehus nord for Ringsted og fejrede dagen samme sted.

Humleorehus_Bryllupsportrætter_Bryllupsfotograf-315.jpg

På en varm sommerdag hvor temperaturen sneg sig over 30 grader, var det noget af en udfordring at være iklædt festtøj. Ikke mindst for brudegommen der ligesom mange af de festklædte gæster, havde det meget varmt.

Caroline & Mathias havde valgt at holde deres bryllupsfest og vielse på Humleorehus lidt nord for Ringsted. Det fantastiske smukke sted, som ligger helt for sig selv ude i skoven, dannede rammen om en fantastisk dejlig fest for brudeparret.

Selve vielsen foregik udendørs i det store grønne område, og vielsen blev foretaget af en præst. Det kræver naturligvis at vejret er godt, når man planlægger en sådan vielse, men det var ikke et problem for dagens brudepar som havde det varmt.

Efter vielsen, stod den på kageskæring og bobler. Vi brugte naturligvis det store og fredfyldte område til at skyde en serie meget smukke og personlige bryllupsportrætter til parret, som de nu vil kunne nyde i mange år frem i tiden.

Det blev også til både et stort fælles gruppeportræt og en serie mindre gruppebilleder, før at det var tid til at trække indenfor, hvor aftens bryllupsfest bød på personlige indslag i form af meget rørende taler, og sjove og festlige indslag, før end brudeparret inden midnat kunne danse deres brudevals.


Brudepar: Caroline & Mathias

Vielse: Humleorehus

Bryllupsportrætter: Humleorehus

Reception: Humleorehus

Bryllupsfest: Humleorehus

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Julie & Anders – Aldershvile Slotspavillon – Lyngby Sø – Aldershvile Slotsruin - Birkerød Kirke – Bryllupsfotograf København

Vielse i Birkerød Kirke på en af årets varmeste dage, sejltur på Lyngby Sø og fest på Aldershvile Slotspavillon. Julie og Anders' dag havde det hele.

Bryllupsfotograf_Aldershvile_Slotsruin_Bryllupsbilleder-202.jpg

Med en smuk sejltur på Lyngby Sø, bryllupsfest på Aldershvile Slotspavillon og vielse i Birkerød kirke var rammen sat om Julie og Anders` store dag.

Dagen begyndte på en af årets varmeste sommerdage i Birkerød Kirke. Det er lidt af en prøvelse, ikke mindst for den velklædte gom, og alle de festklædte gæster. Så det gjaldt for alle om at opholde sig mest muligt i skyggen. Dog var der lidt mere køligt indenfor i kirken, hvor brudeparret på traditionelt vis blev viet.

Efter riskast og et par portrætbilleder ved alteret, gik turen videre til Aldershvile Slotsruin. Brudeparret lod sig fragte i en meget flot åben Rolls Royce. Dette smukke område ved slotsruinen rummer også et par virkelige flotte broer, store træer og eller en masse grønt område. Et meget idyllisk sted til at skyde en serie portrætbilleder.

Sammen med brudeparret kørte vi i den smukke røde Rolls Royce videre til bådfarten ved Lyngby Sø. Her stod den først på reception med kageskæring og bobler, før alle kunne sætte sig til rette i to både, og derefter sejle ud på Lyngby Sø. Det var en forfriskende tur for alle, på en dag hvor temperaturen havde sneget sig over 30 grader.

Sejlturen endte ved bådebroen, lige uden for Aldershvile Slotspavillon. Hvilket var helt perfekt timet. For her var aftenens bryllupsfest nemlig planlagt til at skulle blive afholdt. Så først blev det til et stort gruppeportræt, hvorefter bruden valgte at kaste sin brudebuket til de ugifte kvinder i selskabet. Resten af festlighederne foregik med en masse personlige og rørende taler, sjove indslag, før brudeparret som traditionen foreskriver, kunne danse deres brudevals før midnat.


Brudepar: Julie & Anders

Vielse: Birkerød Kirke

Bryllupsportrætter: Slotspavillonen

Reception: Bådfarten, Lyngby Sø

Bryllupsfest: Aldershvile Slotspavillon

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Kamilla & Jonathan – Sorø Klosterkirke – Skælskør Lystskov – Akademihaven – Bryllupsfotograf Sjælland

Regnen silede ned, men Kamilla og Jonathan fik alligevel smukke portrætter i Sorø og Skælskør Lystskov efter vielsen i Sorø Klosterkirke.

Bryllupsportrætter_Akademihaven_Sorø_Bryllupsfotograf-310.jpg

Regn og atter regn, må siges at være temaet for Kamilla og Jonathans store dag i Sorø og Skælskør. Parret og alle deres gæster kunne dog ankomme til kirken tørskoet, men ellers blev der åbnet op for sluserne.

Det kan være lidt af en udfordring at få skudt bryllupsportrætter udendørs når regnen siler ned. Men med snilde kan det dog godt lade sig gøre. Mængden af vand var ikke konstant hele tiden, og så benyttede vi os også af naturens indretning til at få billederne i hus.

Ikke nok med det, så var den flotte gamle klosterkirke under en større restaurering, hvilket indebar at der var stilladser og store træplader til at inddække byggeriet med. Det er ikke den smukkeste baggrund man kan ønske sig – men det lykkedes at få en vellykket fotografisk dokumentation af vielsen.

Vi brugte Sorø Akademi og hele Akademihaven til at skyde en serie smukke bryllupsportrætter. Selvom det var lidt af en våd fornøjelse, endte vi med et fantastisk dejligt resultat. Store træer, en medbragt paraply og et glad og lykkeligt brudepar gjorde det hele meget nemmere.

Bryllupsfesten blev efterfølgende afholdt på restaurant Skælskør Lystskov. Her benyttede vi også lejligheden til at skyde lidt flere portrætter, bla. en serie gruppebilleder med de nærmeste gæster.

Resten af aften forløb helt fantastisk, med håndsprit på bordende, god stemning og massere af underholdende og festlige indslag.


Brudepar: Kamilla & Jonathan

Vielse: Sorø Klosterkirke

Bryllupsportrætter: Akademihaven

Reception: Skælskør Lystskov

Bryllupsfest: Skælskør Lystskov

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Trang & Martin – Sankt Albani Kirke – Den Romantiske Have – Bryllupsfotograf Odense

Trang og Martin blev viet efter katolske ritualer på malaysisk i Sankt Albani Kirke i Odense og fik portrætter i Den Romantiske Have.

Odense_Bryllupsfotograf_Bryllupsbilleder_Den_Romantiske_Have-208.jpg

Efter at have måtte ændre en del i bryllupsplannerne midt i Covid-19 pandemien, lykkedes det dog for Trang og Martin at gennemføre deres bryllup midt i H.C. Andersens egen by – Odense. I den Katolske Kirke – Sankt Albani Kirke, blev parret viet efter de katolske ritualer. Da parret og deres familie har rødder i Malaysia, foregik hele vielsen naturligvis på malaysisk. Hvilket naturligvis kan være svært for en dansk bryllupsfotograf at forstå noget af, men virkeligt interessant at følge på nært hold.

Efter vielsen skød vi nogle portrætbilleder og gruppebilleder i et nærtliggende parkområde. Herefter gik turen videre til Den Romantiske Have i Odense. Dette smukke område rummer et ocean af muligheder for at lave dejlige og romantiske portrætbilleder. Der var da også andre brudepar i området der havde fået øjnene op for det, så helt alene var vi ikke. Men området er heldigvis stort nok, til at vi kunne få ro og plads til at lave smukke og mindeværdige bryllupsportrætter.


Brudepar: Trang & Martin

Vielse: Sankt Albani Kirke

Bryllupsportrætter: Den Romantiske Have, Sanderupgaard

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Ann & Dennis – Humlebæk Kirke – Humlebæk Strand – Bryllupsfotograf Nordsjælland

Fire gange måtte Ann og Dennis lave planerne om, men til sidst blev de viet i Humlebæk Kirke i flot sommervejr, med portrætter ved Humlebæk Strand.

Humlebæk_fotograf_Nordsjælland_Strand-203.jpg

At planlægge et bryllup kan være en større opgave. Men når verden samtidig bliver ramt af en verdensomspændende pandemi, så bliver det ikke lettere at være brudepar. Ann og Dennis måtte da også planlægge og ændre deres bryllupsplaner hele 4 gange, før det lykkedes at gennemføre dagen, med de restriktioner det nu engang medførte.

Dog kunne ingen tage det gode vejr og humøret fra parret, der trods alt kunne nyde dagen med et flot sommervejr som kulisse. Efter vielsen som foregik i Humlebæk Kirke, og lykønskninger fra de nærmeste, kunne vi benytte det nærliggende strandområde som lokation til de mange bryllupsportrætter af parret.

Ud overover udsigten ud over Nivå bugt, benyttede vi bl.a. en badebro og naturligvis stranden, til at lave disse lækre og personlige bryllupsportrætter.


Brudepar: Ann & Dennis

Vielse: Humlebæk Kirke

Bryllupsportrætter: Humlebæk Strand

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk