Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Edelsminde Gods – Louise & Vlad – Borgerlig vielse – Bryllup i det fri – Bryllupsfotograf Fyn

En sensommerdag på Sydfyn, et stenkast fra Svendborg, blev Louise og Vlad borgerligt viet i parken på Edelsminde Gods – et festligt møde mellem danske og rumænske traditioner.

I det maleriske sydfynske landskab, et stenkast fra Svendborg, åbner Edelsminde Gods dørene for kærlighedens storslåede eventyr. Her, i denne fortryllende kulisse, tog Louise og Vlad beslutningen om at gennemføre deres drømmebryllup sammen. Med en forsamling af danske og rumænske bryllupsgæster blev dagen et festligt sammensurium af to kulturer og en atmosfære af romantik.

Solens gyldne stråler omfavnede denne sensommerdag på Sydfyn, og i parkens grønne oase udspillede sig et bryllup fyldt med nærvær og personlige detaljer. Alt var nøje planlagt for at skabe en begivenhed, der ikke blot fejrede kærligheden mellem to mennesker, men også forenede to verdener.

Brudepigerne og brudeparrets to drenge to først turen op gennem stolerækkerne. Herefter var det brudens tur. Hendes mor ledsagede hende, og selvom faderen kun var til stede i form af et portræt på en af de første stole, var hans ånd nærværende. Det var et rørende øjeblik, der fortalte historien om kærlighedens uovervindelige kraft.

Efter den hjertevarme borgerlige vielse udfoldede sig en tid med lykønskninger og smilende ansigter fra de mange bryllupsgæster fra nær og fjern. Gruppeportrætter blev foreviget, og indfangede øjeblikke mellem brudeparret og deres kære, og et storslået billede med samtlige gæster og det lykkelige par blev også skudt.

Receptionen blev en eftermiddag fyldt med boblende glæde, delikate snacks og en uimodståelig bryllupskage, der blev delt i et symfonisk øjeblik. Imens legede børnene på hoppeborge, og brudeparret og jeg begav os ud i godsets park og skabte en serie af romantiske bryllupsportrætter. Ikke kun billeder i farver men også sort-hvide portrætter blev foreviget.

Aftenens bryllupsfest brød med traditionerne og indledte med en magisk "First Dance". Det blev startskuddet til en aften der bød på hjertevarme taler og personlige indslag. Gommen talte med kærlighed til sin brud, og bruden havde sine egne ord til ham.

Efter den overdådige bryllupsmiddag tog et to-mandsband over og åbnede dansegulvet, senere fulgt af en DJ, der sørgede for at holde festen i kog. Men først trådte brudeparret ud på gulvet for den ikoniske brudevals, og efter det magiske øjeblik sluttede fotografens opgave. Bryllupsfesten tonede ud i de lyse morgentimer, men minderne og billederne vil for evigt bevare denne enestående dag.

 

Brudepar: Louise & Vlad

Vielse: Parken ved Edelsminde Gods, Svendborg

Reception: Edelsminde Gods, Svendborg

Bryllupsportrætter: Parken ved Edelsminde Gods

Bryllupsfest: Edelsminde Gods

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Jeanne & Mads – Skjalm Hvide Hotel – Hellig Kors Kirke – Vinterbryllup – Bryllupsfotograf Nordsjælland

Jeanne og Mads valgte et vinterbryllup midt i december – og dagen før faldt der et fint lag sne. Et eventyrligt vinterbryllup med fest på Skjalm Hvide Hotel.

De fleste bryllupper i Danmark foregår om foråret, sommeren og i efteråret. I vinterhalvåret er der færre der vælger at holde drømmebrylluppet. Jeanne og Mads fra Jyllinge havde dog valgt det anderledes. De havde nemlig bevidst valgt et vinterbryllup lige midt i december måned, hvor juletravlheden mange steder begynder at tage fart.

Et vinterbryllup kan noget helt andet end et sommerbryllup. Desværre kan det være svært at planlægge det til at ligge på en dag med sne. Men her var Jeanne og Mads utroligt heldige. Dagen før deres store dag, faldt der et fint lag hvid sne, som lå så flot på bryllupsdagen. Det betød at vi kunne skyde en serie dejlige bryllupsportrætter, med det smukkeste snelandskab som baggrund. Man kan nok ikke være mere heldig med vejret, for et par dage senere ville billederne være blevet meget anderledes.

En anden ting der er vigtig når man planlægger et vinterbryllup, det er tidspunktet på dagen. Når man skal fotografere smukke portrætbilleder, så er lyset altafgørende. Om vinteren går solen som bekendt tidligt ned. Så hen på eftermiddagen kan det være svært at skabe brugbare billeder. Men brudeparret havde planlagt deres dag godt, så vi kunne få billederne i hus før solnedgang.

Vielsen foregik i Hellig Kors Kirke i Jyllinge. Det er en moderne designet bygning med højt til loftet, store panorama vinduer mod vandet og et stort lyst kirkerum. Her fik brudeparret givet hinanden deres ”Ja”, og de kunne lade sig fejre at gæsterne efter vielsen.

Vi skød første del af portrætterne lige efter vielsen i området bag ved kirken, og så et par stykker inde i det store flotte kirkerum. Herefter gik turen til Skjalm Hvide Hotel i Jørlunde ved Slangerup. Her skød vi de sidste portrætbilleder i serien, inden det var tid til bryllupsreception med den traditionelle kageskæring. Dagen sluttede for fotografen, med at skyde billeder af begyndelsen på bryllupsfesten. Herefter kunne brudeparret feste videre sammen med alle deres gæster.

 

Brudepar: Jeanne & Mads

Vielse: Hellig Kors Kirke, Jyllinge

Bryllupsportrætter: Hellig Kors Kirke & Skjalm Hvide Hotel

Bryllupsfest: Skjalm Hvide Hotel, Slangerup

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Simone & Simon – Glostrup Park Hotel – Brøndby Strand Kirke – Bryllupsfotograf København

Dagen begyndte med regn, men bruden ankom stilfuldt i en mørkegrøn Packard fra 1939 til Brøndby Strand Kirke. Fest på Glostrup Park Hotel.

På en sommerdag der begyndte som en regnvåd dag, havde Simone og Simon deres store bryllupsdag. I Brøndby Strand Kirke, måtte gæsterne ankomme under ly af medbragte paraplyer.

Da alle gæster var på plads i kirken, og gommen utålmodigt kunne stå og vente på sin brud, ankom hun standsmæssig i en ældre mørkegrøn Packard fra 1939, sammen med sin far, som også efterfølgende fulgte sin datter til alters.

Efter den rituelle vielse, kunne parret forlade kirken som mand og kone, efterfulgt af et par fanebærer fra Simones spejderkreds, og naturligvis alle gæsterne.

Turen gik videre til en privat adresse ikke så langt fra kirken. Her var der til lejligheden opsat et telt på et større græsareal, hvor veteranbilen lige akkurat kunne køre ned. Her kunne brudeparret skærer bryllupskagen for, og server den for deres gæster sammen med champagnen.

Derpå kørte brudeparret, brudens søster og jeg ud til Glostrup Bypark. Her gik vi en tur rundt i parken, som var nærmest mennesketomt. Heldigvis regnede det ikke, og derfor var det et perfekt vejr til at lave en masse smukke bryllupsportrætter til parret. Brudens søster var med for at hjælpe til med bl.a. brudekjolen, hvilket altid er en rigtig god idé.

Da portrætterne var skudt, kunne vi gå direkte ind på Glostrup Park Hotel, som ligger helt op til Byparken. Her havde brudeparret nemlig arrangeret deres store bryllupsfest. Efter en velkomstdrink, fik vi alle gæster ud i parken, hvor der blev lavet et portrætbillede af hvert fremmødt par. Det gav brudeparret muligheden for efterfølgende at kunne give alle gæster en lille personlig gave, i form at et portrætbillede af hver især. Samtidig er det en god mulighed for brudeparret til at kunne mindes alle deres gæster, og deres festpåklædning på dagen.

Selve bryllupsfesten, var fyldt med mange gode taler, sange og personlige indslag. En DJ sørgede for musikalsk underholdning hele aftenen. Før dagen var omme, fik brudeparret da også danset deres brudevals, ligesom gommen fik klippet sine sokker. Som et ekstra krydderi til aftenen, havde brudeparret arrangeret af der skulle danses Lancier. Herefter kunne alle slå sig løs til DJ`ens musik.

 

Brudepar: Simone & Simon

Vielse: Brøndby Strand Kirke

Bryllupsportrætter: Glostrup Bypark

Reception: Privat

Bryllupsfest: Glostrup Park Hotel

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk