Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Caroline & Bent – Comwell Køge Strand – Frederiksberg Have – Måløv Kirke – Bryllupsfotograf København

Caroline og Bent blev viet i Måløv Kirke og kørte i en hvid Rolls Royce til portrætter i Frederiksberg Have, inden festen på Comwell Køge Strand.

Frederiksberg_Have_Bryllupsbilleder_Fotograf_København-107.jpg

I Måløv Kirke havde Caroline & Bent valgt at give hinanden deres ”Ja”, og dermed var der lagt an til at fejre deres helt store dag. Vielsen gik helt efter bogen, og efterfølgende kunne brudeparret lade sig fejre af deres mange gæster, der kastede ris på parret. Herefter satte Caroline & Bent sig i en meget elegant og flot hvid Rolls Royce, og lod sig transportere til Frederiksberg.

På Frederiksberg tog brudeparret og jeg, sammen med to par hjælpende hænder fra nogle af gæsterne, en tur ind i Frederiksberg Have. Haven var fyldt med mange mennesker på denne dejlige sommerdag. Men her i haven er der altid mulighed for at finde nogle små spots til smukke og romantiske bryllupsbilleder, og hvor der ikke er andre mennesker til gene. Haven rummer et hav af muligheder, med grønne områder med flotte træer og vand, samt ikke mindst Apistemplet ved Zoo.

Efter en times portrætfotografering, gik turen videre mod Køge – nærmere bestemt Hotel Comwell Køge Strand hvor aftenens fest blev afholdt. Kort efter ankomst, skød vi først et stort gruppebillede af brudeparret sammen med alle deres gæster. Herefter lavede vi en serie af gruppebilleder med gæsterne.

Resten af aften forløb med god mad og vin, en masse festlige indslag og rørende taler, inden dagen sluttede af med den traditionelle brudevals. Herefter kunne brudeparret og alle gæsterne slå sig løs.


Brudepar: Caroline & Bent

Vielse: Måløv Kirke

Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have

Festlokalitet: Hotel Comwell Køge Strand


Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Måløv Kirke - Bryllupsfotograf Sjælland - Ledøje Forsamlingshus - Mette & Anders

Et styrtende regnvejr er ikke ligefrem det man ønsker sig til sit bryllup. Men vejret er trods alt en af de få ting man ikke er herre over, og det måtte Mette & Anders også sande til deres store dag, hvor de sagde ja til hinanden i den lille landsbykirke i Måløv. Mens de fleste gæster samt gommen måtte ankomme i regnvejr, var der opklaring netop som bruden ankom, så hun kunne komme tørskoet i kirke.

Det var dog en dag med ustadigt vejr, men heldigvis er det ikke afgørende for at kunne lave gode bryllupsbilleder. Regn kan endda være med til at give billederne et ekstra lille tvist, der bestemt ikke er til nogen ulempe.

Da brudeparret forlod kirken, for at drage afsted mod aftens feststed – Ledøje Forsamlingshus, gjorde vi et stop lige før forsamlingshuset. Et lille grønt område med træer, buske og en bænk, samt en lille sø udgjorde dagens fotografiske location.

Nogle af billederne kunne vi lave i tørvejr, mens vi måtte ind under de store træer, samt gøre brug af de medbragte paraplyer, for at skyde de resterende bryllupsportrætter.

Efter endt fotosession gik turen videre til forsamlingshuset, hvor der blev lavet gruppeportræt af alle gæster mm. Herefter stod den for brudeparret og deres gæster på bryllupsfest.

 

  • Brudepar: Mette & Anders

  • Kirke: Måløv Kirke

  • Fest location: Ledøjeforsamlingshus

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk