Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Caroline & Mathias – Humleorehus – Bryllupsfotograf Sjælland

Over 30 grader og en fest midt i skoven: Caroline og Mathias blev viet udendørs på Humleorehus nord for Ringsted og fejrede dagen samme sted.

Humleorehus_Bryllupsportrætter_Bryllupsfotograf-315.jpg

På en varm sommerdag hvor temperaturen sneg sig over 30 grader, var det noget af en udfordring at være iklædt festtøj. Ikke mindst for brudegommen der ligesom mange af de festklædte gæster, havde det meget varmt.

Caroline & Mathias havde valgt at holde deres bryllupsfest og vielse på Humleorehus lidt nord for Ringsted. Det fantastiske smukke sted, som ligger helt for sig selv ude i skoven, dannede rammen om en fantastisk dejlig fest for brudeparret.

Selve vielsen foregik udendørs i det store grønne område, og vielsen blev foretaget af en præst. Det kræver naturligvis at vejret er godt, når man planlægger en sådan vielse, men det var ikke et problem for dagens brudepar som havde det varmt.

Efter vielsen, stod den på kageskæring og bobler. Vi brugte naturligvis det store og fredfyldte område til at skyde en serie meget smukke og personlige bryllupsportrætter til parret, som de nu vil kunne nyde i mange år frem i tiden.

Det blev også til både et stort fælles gruppeportræt og en serie mindre gruppebilleder, før at det var tid til at trække indenfor, hvor aftens bryllupsfest bød på personlige indslag i form af meget rørende taler, og sjove og festlige indslag, før end brudeparret inden midnat kunne danse deres brudevals.


Brudepar: Caroline & Mathias

Vielse: Humleorehus

Bryllupsportrætter: Humleorehus

Reception: Humleorehus

Bryllupsfest: Humleorehus

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Kirstine & Jakob – Humleorehus – Vigersted Kirke – Ringsted – Bryllupsfotograf Sjælland

Kirstine og Jakob blev viet i Vigersted Kirke nord for Ringsted. Portrætter ved en lille sø med bro, og fest på Humleorehus.

Humleorehus_Bryllupsbilleder_Fotograf_Bryllup-210.jpg

Få kilometer nord for Ringsted ligger Vigersted. Som alle andre landsbyer har byen naturligvis sin egen kirke, og netop her blev Kirstine & Jakob viet præcis som traditionerne foreskriver det. De mange bryllupsgæster kunne efterfølgende lykønske brudeparret med riskast da de trådte ud af kirken.

Efter vielsen kørte vi en tur ud i det grønne, hvor der var en lille sø med en bro ud i vandet. Her kunne vi skyde de første dejlige og smukke bryllupsportrætter, inden turen gik videre til Humleorehus som ligger et stenkast uden for byen.

Her skulle dagens bryllupsreception afholdes med bobler og bryllupskage, som naturligvis skulle skæres for af brudeparret. Efter at brudeparret havde skåret kagen og sablet champagnen, gik vi en tur rundt i det grønne område ved Humleorehus. Her er et fantastisk dejligt fredeligt grønt område, så det var et perfekt sted at skyde en serie smukke og personlige bryllupsportrætter.

Vi fik også samlet alle gæsterne til det såkaldte kongebillede – et stort gruppebillede af alle gæsterne sammen med brudeparret. Herefter skød vi en serie parbilleder af alle gæsterne. Det er en super god måde at mindes sine gæster fra den store dag.

Herefter stod den forsat på bryllupsreception, og brudeparret og alle deres gæster kunne senere fejre bryllupsfest hele aften og natten.

  

Brudepar: Kirstine & Jakob

Vielse: Vigersted Kirke - Ringsted

Bryllupsportrætter: Humleorehus

Reception- & Festlokalitet: Humleorehus

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk