Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Astrid & Niels – Hotel Frederiksminde – Godthåbskirken – Bryllupsfotograf – Frederiksberg - Præstø

Astrid og Niels blev viet i Godthåbskirken på Frederiksberg en smuk majdag. Derefter gik turen sydpå til fest på det elegante Hotel Frederiksminde i Præstø.

På en dejlig smuk forårsdag i maj, blev Astrid og Niels viet på Frederiksberg, nærmere bestemt i Godthåbskirken. Det store flotte og indbydende kirkerum kan virkelig skabe en fantastisk ramme om noget så smukt som en vielse. Det gjorde det også for dagens brudepar, der efter vielsen kunne lade sig lykønske at et mindre selskab med riskast som traditionen byder.

Efter vielsen gik turen sydover til Hotel Frederiksminde i Præstø. Hotellet der oprindeligt blev bygget som et forsamlingshus og opkaldt efter Kong Frederik VII, fungere i dag som et utroligt lækkert og flot hotel med en Michelin Restaurant.

Området omkring hotellet er smukt og grønt og med udsigt ud over Præstø Fjord. Vi benyttede naturligvis dette fantastiske område, til at gå en tur rundt og skyde en serie personlige portrætbilleder af brudeparret. Først lidt billeder med parrets 2-årige søn, og herefter en serie smukke billeder med parret alene.

Herefter stod den på reception, kageskæring og bobler, før selve bryllupsfesten kunne tage sin begyndelse. Med utrolig lækker mad og mange fantastiske personlige indslag til at hylde brudeparret på deres store dag.

Alt i alt en fantastisk dejlig dag og aften for brudeparret og deres inviterede gæster.

 

 Brudepar: Astrid & Niels

Vielse: Godthåbskirken, Frederiksberg

Bryllupsportrætter: Hotel Frederiksminde, Præstø

Bryllupsfest: Hotel Frederiksminde, Præstø

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Line & Jens – Frederiksberg Have – Restaurant Frederiksberg – Timotheus Kirken – Bryllupsfotograf København

Line og Jens blev viet i den over 100 år gamle Timotheus Kirke i Valby. Portrætter i Frederiksberg Have og fest på Restaurant Frederiksberg helt frem til brudevalsen.

Bryllupsportrætter_Bryllupsfotograf_Frederiksberg_Have_København-104.jpg

I Valby ligger den mere end 100 år gamle store Timotheus Kirke. Netop her havde Line og Jens valgt at blive viet for øjnene af familie og venner. Jeg havde fornøjelsen af at følge parret på deres store dag helt frem til brudevalsen.

I kirken kunne jeg fra pulpituret få et fantastisk godt overblik over hele kirkerummet, og dermed dokumentere vielsen fotografisk – og hvilken fantastisk mulighed. Brudeparret fik givet hinanden deres JA, og efterfølgende kunne brudeparret og deres gæster lytte til en indbudt guitarist, der satte stemningen i det store og flotte kirkerum.

Herefter blev brudeparret lykønsket af deres gæster med den traditionelle ris kastning, hvorefter turen gik direkte ned i kirkens krypt, hvor den stod på bryllupsreception med bobler og skæring af den flotte brudekage.

Jeg tog efterfølgende med brudeparret ind til Frederiksberg Have, hvor vi havde afsat en times tid til portrætfotograferingen. Turen rundt i den gamle og flotte have, bød på et væld af fotografiske muligheder, og stedet er bare eminent godt til dette formål, og resultatet taler for sig selv, nemlig en serie smukke, dejlige og personlige portrætbilleder af det nygifte par.

Fra den gamle have, gik turen ganske kort om på den anden side, hvor Restaurant Frederiksberg ligger. Her havde brudeparret arrangeret en fantastisk bryllupsfest sammen med familie og venner. Ud over en masse taler og personlige indslag, havde brudeparret som en overraskelse til alle, arrangeret en tryllekunstner til at underholde. Inden min fotografiske dækning af dagen sluttede, fik brudeparret danset den obligatoriske brudevals, og så kunne jeg takke af, og festen kunne fortsætte resten af natten.

Brudepar: Line & Jens

Vielse: Timotheus Kirken, København

Bryllupsportrætter: Frederiksberg Have

Receptionslokalitet: Krypten, Timotheus Kirken

Festlokalitet: Restaurant Frederiksberg

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Bryllup i Solbjerg Kirke - Bryllupsfotograf København - Restaurant Bellahøj - Karina & Thomas

På en dag hvor regnvejret lurede lige om hjørnet havde jeg fornøjelsen af at være bryllupsfotograf for Karina & Thomas på deres store dag. Efter vielsen i Solbjerg Kirke på Frederiksberg i København gik turen for parret videre i en ældre hvid Mercedes til Frederiksberg Have som er et ideelt sted at skyde bryllupsportrætter. Desværre var det begyndt at regne. Men heldigvis ikke mere end vi sagtens kunne lave nogle helt fantastiske billeder. Med hjælp fra en paraply kan man faktisk lave flotte og smukke billeder. Haven byder på et væld af smukke muligheder såsom træer, bænke og vandløb der på en elegant og smuk måde rammer bryllupsportrætterne ind.

Herefter gik turen videre til Restaurant Bellahøj i Brønshøj. Den smukke restaurant dannede rammen om parrets store fest. Med mere end 90 glade gæster og et live band til at sætte gang i stemningen blev der holdt en fantastisk bryllupsfest.

 

Brudepar: Karina & Thomas
Kirke: Solbjerg Kirke, Frederiksberg, København
Festlokalitet: Restaurant Bellahøj, København

 

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Bryllup i Sct. Thomas Kirke - Bryllupsfotograf København - Signe & Tobias

På en varm og solrig dag, havde Signe og Tobias valgt at blive viet i den lidt over 100 år gamle Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg. Det fantastiske ved denne kirke, er at den har balkoner i hver sin side af kirken. Herfra har man et helt fantastisk overblik over begivenhederne i kirkerummet.

Balkonerne gjorde det muligt at lave billeder fra en anden vinkel, end den de øvrige gæster kunne opleve vielsen fra. Et helt fantastisk sted at lave billeder fra.

Et stenkast fra kirken ligger Landbohøjskolens Have, i dag kaldet for Universitetshaverne på Frederiksberg. Haverne blev grundlagt i 1858 samtidig med Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. I dag kaldes området Frederiksberg Campus og er en del af Københavns Universitet. Området er offentligt tilgængeligt, og bliver i sommermånederne flittigt brugt af områdets beboere og tilrejsende, hvor mange bl.a. nyder en picnic i det fri.

I disse smukke og romantiske haver, blev bryllupsportrætterne skudt. Haverne er ideel til formålet, og det blev til en serie fantastiske portrætbilleder af brudeparret, som de kan nyde i mange år frem i tiden.

 

Brudepar: Signe & Tobias
Kirke: Sct. Thomas Kirke

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk