Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Comwell Sorø – Knirke & Lukas – Borgerlig vielse – Bryllup i det fri – Bryllupsfotograf Sjælland

Knirke og Lukas blev viet af borgmesteren på en lille træplatform bag Comwell Sorø med udsigt over Sorø og hotellets egen vinmark. En solrig sommerdag fuld af glæde

Som bryllupsfotograf er jeg heldig nok til at være vidne til en række uforglemmelige øjeblikke, og Knirke og Lukas' bryllup på Comwell Sorø var bestemt en af dem. Denne smukke sommerdag var en hyldest til kærligheden og naturen.

Det magiske øjeblik

På Comwell hotel i Sorø blev Knirke og Lukas officielt forenet som ægtepar. Solen strålede på en dejlig sommerdag, og gæsternes hjerter var fyldt med glæde for brudeparret. Den borgerlige vielse fandt sted på en lille træplatform, som er bygget bag hotellet, med udsigt over Sorø og lige ved siden af deres egen vinmark.

 

Kærlighedens bånd

Borgmesteren i Sorø Kommune stod ved parret og forseglede deres kærlighed med officielle ord. Knirke og Lukas udstrålede lykke, og som et smukt akkompagnement spillede en af gæsterne på en guitar under ceremonien.

 

Fotografering i naturens skød

Efter vielsen var det tid til at lave de smukke bryllupsportrætter af parret. Vi bevægede os rundt i området bag hotellet og brugte den naturskønne vinmark som kulisse. Hvert billede indfangede øjeblikkets magi og den kærlighed, der deltes mellem Knirke og Lukas. Vi gik videre rundt på opdagelse i det smukke område omkring hotellet, hvor hvert hjørne blev en smuk baggrund for deres bryllupsportrætter.

 

Familie og venner

Vi glemte heller ikke at forevige de øjeblikke, hvor Knirke og Lukas blev omgivet af deres nærmeste. Portrætserien med de tilstedeværende gæster blev en vidnesbyrd om kærlighed, venskab og familie, der samledes for at fejre denne særlige dag.

 

Bryllupsfestens start

Mit arbejde som bryllupsfotograf for Knirke og Lukas blev afsluttet på dette tidspunkt, og brudeparret kunne nu nyde resten af dagen og lade sig fejre af deres gæster.

 

Brudepar: Knirke & Lukas

Vielse: Vinmarken bag Comwell Sorø

Reception: Comwell Sorø

Bryllupsportrætter: Comwell Sorø

Bryllupsfest: Comwell Sorø

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Luise & Michael – Comwell Sorø – Vemmelev Kirke – Bryllupsfotograf Sjælland

Luise og Michael blev viet i den hvide landsbykirke i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør. Portrætter under de store træer bag kirken, og fest på Comwell Sorø.

I Vemmelev kirke på Vestsjælland, mellem Slagelse og Korsør, blev Luise og Michael viet på en dejlig solskinsrig dag. Den traditionelle hvide landsbykirke, dannede rammen for brudeparrets smukke rituelle kirkelige vielse. Brudeparret blev fejret på smukkeste vis, med den traditionsrige ris kastning på brudeparret efter vielsen.

Efter vielsen, benyttede vi området omkring kirken til at få lavet en serie portrætbilleder med brudeparret. Bag ved kirken, ligger der et lille grønt område med et par store flotte træer. Det er et meget idyllisk område, som i sagens natur, derfor egner sig perfekt til formålet.

Herefter gik turen videre til Hotel Comwell i Sorø. Her stod den på bryllupsreception for brudeparret, deres børn, og deres mange gæster. Bryllupskagen som bestod af flere forskellige slags kager, var en anderledes variation som parret havde valgt til deres store dag. Gæsterne kunne i det grønne område hygge sig med diverse havespil.

Efterfølgende gik vi en tur rundt omkring hotellet, for at få skudt lidt flere bryllupsportrætter. Området bag hotellet har bl.a. en lille vinmark, som er fantastisk smuk at få lavet portrætbilleder i.

Herefter sluttede dagens opgave ved velkomstdrinken, og brudeparret kunne derefter sætte sig til bords, og lade sig fejre aften og natten igennem af de mange inviterede bryllupsgæster.

 

Brudepar: Luise & Michael

Vielse: Vemmelev Kirke, Vestsjælland

Bryllupsportrætter: Comwell Sorø

Bryllupsfest: Comwell Sorø

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Melia & Dan – Comwell Sorø – Sct. Mortens Kirke – Næstved – Bryllupsfotograf Sjælland

Efter et år med udskydelse kunne Melia og Dan endelig holde deres drømmefest. Portrætter i Næstved og ved Herlufsholm, og fest på Comwell Sorø.

På en dejlig sensommer dag på Sydsjælland – nærmere bestemt i Næstved havde Melia og Dan på denne dag planlagt deres livs drømmefest. Egentlig skulle de havde gennemført deres drømmebryllup året forinden. Men på grund af pandemien, måtte denne fest udskydes. Melia og Dan havde dog snydt lidt på forhånd. De var blevet gift sidste år, og havde blot deres nærmeste til at fejre dem på dette tidspunkt.

Men snydes for drømmefesten skulle brudeparret naturligvis ikke. Så nu da det endelig var blevet muligt, havde både Melia og Dan set frem til denne store dag.

Midt i lørdagens pulserende byliv i Næstved ligger den gamle middelalderkirke, Sct. Mortens Kirke. Kirken er kendt fra en tidlig optegnelse omkring år 1280, men den menes at være bygget og taget i brug omkring år 1200.

I den flotte kirke, stod gommen Dan spændt ventede på sin kommende brud. Først ankom gommens søster sammen med brudeparrets to små børn, og herefter kunne brudens far før hende til alters.

Normalt er det som fotograf ikke tilladt at gå bag om præsten for at tage billeder. Men her var der knapt så mange restriktioner. Så det er en sand fornøjelse, når man kan få lov til at tage billeder af brudeparret forfra, idet de siger ”Ja” til hinanden. Det giver billeder fra en perfekt vinkel.

Efter den traditionelle vielse, var det tid for brudeparret til at tage imod alle gæsternes lykønskninger ude foran kirken. Det blev til en del ris der blev kastet på parret – godt hjulpet til af deres børn.

Vi kørte efter vielsen til den nærliggende Herlufholms Kostskole. I området bag Herlufholm Kirke, er der et rigtig lækkert og smukt grønt område. Dette område benyttede vi naturligvis til at skyde en hel serie af smukke, personlige og ikke mindst meget romantiske bryllupsportrætter. Først skød vi dog en serie af brudeparret sammen med deres to børn. Herefter tog et par hjælpende hænder over med børnene, og jeg fik lejlighed til at forevige brudeparret alene og uden børn.

Da en lækker serie af billeder var i hus, kørte vi videre til Sorø. Her havde brudeparret booket Comwell. Kort efter ankomsten lavede vi en serie billeder af alle par til festen, samt et stort gruppeportræt – det såkaldte kongebillede. Det er en perfekt idé, at altid kunne mindes sine gæster, og se deres festpåklædning på dagen. Samtidig får man muligheden for at give hver gæst et lille personligt minde fra dagen – i form at et portrætbillede af dem selv. Det plejer at være et stort hit blandt mange af gæsterne.

Herefter var det tid til at gå til bords i festlokalerne. Dejlig lækker mad blev serveret for gæsterne, og aftenen igennem, kunne brudeparret lade sig hylde af gæsterne, der sørgede for en masse underholdende indslag.

Før midnat fik brudeparret naturligvis danset deres brudevals, gommen klippet sine sokker og så var det ellers tid for bruden til at kaste brudebuketten. Før dagen sluttede for fotografen, fik brudeparret skåret bryllupskagen, så gæsterne kunne smage på herlighederne.

 

Brudepar: Melia & Dan

Vielse: Sct. Mortens Kirke, Næstved

Bryllupsportrætter: Herlufsholm, Næstved

Bryllupsfest: Comwell Sorø

Læs mere
Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang Bryllupsfotografering Rasmus Engsvang

Karen & Saeed – Comwell Sorø – Skt. Mikkels Kirke, Slagelse – Bryllupsfotograf Sjælland

Sæbebobler på kirketrappen ved Skt. Mikkels Kirke i Slagelse og en Ford Mustang, der kørte Karen og Saeed videre til reception og fest på Comwell Sorø.

Bryllupsportrætter_Comwell_Sorø_Bryllupsfotograf_Sjælland-307.jpg

Midt i Slagelse by tårner Skt. Mikkels Kirke sig op og er synlig i det meste af byen. Inde i det store flotte kirkerum gav Karen og Saeed deres JA til hinanden for øjnene af deres mange gæster fra nær og fjern. Efter vielsen kunne brudeparret lade sig hylde af gæsterne, der blæste sæbebobler over parret, da de gik ned af kirkens lange trap, til en ventende Ford Mustang.

I den flotte bil, blev brudeparret på behørig vis kørt til Comwell i Sorø. Her var først arrangeret bryllupsreception og efterfølgende bryllupsfest.

Under receptionen var der musikalsk underholdning af bl.a. de deltagende gæster og bruden selv. Vi benyttede området omkring Comwell til at skydes parret bryllupsbilleder. De enkelte dryp der kom denne dag, var på ingen måde en hindring for at skyde en serie personlige og dejlige bryllupsportrætter af brudeparret. Der er et dejligt grønt område omkring hotellet, og der er god udsigt ud over området omkring Sorø.

Herefter stod den på Iransk bryllupstradition, og som bryllupsfotograf er det altid en sand fornøjelse at få lov til at forevige traditioner fra andre kulturer end de danske. Så brudeparret blev både viet på dansk og på iransk.

Efterfølgende stod den på bryllupsfest med alt hvad det indebærer af taler, sang og musik og ikke mindst brudevals.

  

Brudepar: Karen & Saeed

Vielse: Skt. Mikkels Kirke, Slagelse

Bryllupsportrætter: Comwell Sorø

Reception- & Festlokalitet: Comwell Sorø

Læs mere



+45 4083 8666
fotograf@rasmusengsvang.dk