OPLEVELSEN AF EN BRYLLUPSFOTOGRAFERING

Sådan her foregår processen omkring en bryllupsfotografering fra det første indledende møde til det færdige produkt.

Knaphulsblomst-gom-bryllup.jpg

1. PLANLÆGNINGSMØDE

Det indledende møde er en vigtig del af hele bryllupsoplevelsen, og svaret på hvorfor jeg kan være med til at gøre en forskel. Efter jeres første henvendelse til mig, og såfremt jeg er ledig på datoen, fremsender jeg en bekræftelse på jeres bookning bestående af en kontrakt. Alle detaljer behøves ikke at være på plads ved bookningen, da vi kan fylde dem i aftalen løbende. Herefter aftaler vi at jeg besøger jer (alternativt planlægges via telefon, mail eller Skype, hvis afstanden er en hindring).

På mødet får vi lejlighed til at lære hinanden at kende, og i får mulighed for at fortælle jeres historie om den store dag. Vi gennemgår dagen fra start til slut, og jeg hører om jeres idéer, tanker og ønsker, og jeg fortæller jer hvordan jeg arbejder igennem dagen.

Vi gennemgår sammen tidsskemaet for dagen, der sikrer at der er den nødvendige tid til at skabe de smukke og personlige billeder fra jeres store dag.

Hvis i ønsker det, medbringer jeg gerne et eksemplar af det smukke håndindbundet læderalbum, samt viser de muligheder i har for at bestille print, canvas & håndbyggede rammer.  


Vielsesringe-guld-nærbillede.jpg

2. BRYLLUPSDAGEN

Den store dag er kommet, og det er tid for jer til at nyde dagen og blive fejret med jeres familie og venner, og det er tid for mig til at lave det jeg elsker – nemlig at dokumentere jeres vigtigste dag.

Som visuel storyteller, vil jeg fange de små som store øjeblikke dagen byder på, og skabe unikke og kreative portrætter af jer, som i og kommende generationer kan nyde.

Jeg tror på at den bedste fortælling og dokumentering af en bryllupsdag, er fra start til slut. Derfor anbefaler jeg også at booke fotografering til hele dagen.


Brudebuket-bryllupsfoto.jpg

3. EFTERBEHANDLING

Det er tid til at efterbehandle billederne. Arbejdet skal gøres ordentligt, og derfor bruges der god tid på denne proces. Billederne skal sorteres, og dem der ikke fungere vælges fra. Alle billeder som er med til at fortælle jeres historie vil blive efterbehandlet og leveret til jer. Det nøjagtige antal vil variere, og der kan derfor ikke sættes et præcist antal på. Men fra en heldagsopgave fra vielse til brudevals, kan der forventes minimum 400 færdige billeder.


4. MODTAGELSEN

Seneste 3 uger efter brylluppet modtager i først og fremmest et link til jeres personlige online galleri. Her kan alle de færdige billeder ses og deles med venner og familie. Galleriet er beskyttet med et personligt password, og der er adgang i et år fra modtagelsen.

I modtager også link til en personlig app til smartphone eller tablet. Her vil i kunne se alle jeres bryllupsportrætter. Så er billederne altid lige ved hånden – klar til at blive vist frem.

Med posten modtager i et USB-stik. Billederne er her i en høj opløsning. På den måde er i altid sikret adgang til jeres billeder.

iMac.jpg

Album08.jpg

5. BILLEDEBESTILLING

Det er forskelligt hvor meget et brudepar ønsker at investere i de fysiske produkter efterfølgende. Billederne kommer først rigtig til sin ret, når de bliver til et fysisk produkt i form af print med eller uden ramme, eller til et lækkert og personligt bryllupsalbum. Under vores indledende møde, har i mulighed for at se nogle af de forskelige løsninger jeg tilbyder.

Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten – heller ikke selv om man kan få lavet print af billeder mange steder. Ethvert billede er unikt, og selvom det er blevet efterbehandlet, kræver det ofte ekstra behandling for at tilpasse det enkelte billede til den valgte løsning. Hvis ikke dette gøres, risikere man at billedet ikke produceres i den bedst mulige kvalitet, med den længst mulige holdbarhed.

Mange vælger at bestille et lækkert og eksklusivt håndindbundet bryllupsalbum med lædercover, samt print, enten i rammer eller som canvasprint. Komplet produkt- og prisliste kan fremsendes.

Alle bestillinger foretages direkte via jeres personlige online galleri, og kan gøres når det bedst passer jer (galleriet er online i et år fra modtagelsen).