Winnie & Nikolaj - Vig Kirke - Bryllupsfotograf Sjælland

Selvom om sommeren er slut, og vi bevæger os fra efterår til vinter, betyder det ikke at man er afskåret fra at holde et romantisk bryllup. Alle årstider har deres charme, og denne tid er bestemt ingen undtagelse. Winnie og Nikolaj havde valgt at sige ja til hinanden på denne dejlige dag i Vig Kirke.

Efter den kirkelige handling, og de efterfølgende lykønskninger og riskast fra alle gæsterne, kunne brudeparret invitere deres gæster til reception. Hjemme i parrets have, som lå lige rundt om hjørnet, var der opstillet telt, så der kunne holdes bryllupsreception. Brudeparret skar kagen for, som traditionen byder det, og så kunne gæsterne ellers nyde dagen med parret.

På denne årstid kan den store udfordring være lyset – eller mangel på samme. Solen går tidligt ned, hvilket kan gøre det til en udfordring at lave bryllupsportrætter. Men samtidig har denne tid af året også sin helt egen charme, og denne dag var ingen undtagelse. Vi valgte en location tæt på parrets hjem i Vig by i Nordvestsjælland. Her var der et dejligt grønt område, og ovenikøbet med lidt vand. Det blev til disse dejlige og romantiske bryllupsportrætter af brudeparret, som de nu vil kunne nyde mange år frem i tiden, og mindes deres store dag.

Efter at vi havde skudt alle portrætbillederne, gik turen videre til Hotel Højby Sø. Her blev der lavet parbilleder af hvert par som var med til festen. Det er et super godt minde at have fra sit bryllup, så man altid kan mindes hvordan sine gæster så ud på dagen. Herefter stod den på bryllupsfest for brudeparret og deres gæster.

  • Brudepar: Winnie & Nikolaj
  • Kirke: Vig Kirke
  • Reception: Privat
  • Bryllupsportrætter: Vig By
  • Fest: Hotel Højby Sø

MALUNA & DANNY - SANKT NIKOLAJS KIRKE - HOLBÆK - SØRUP HERREGAARD - RINGSTED - BRYLLUPSFOTOGRAF SJÆLLAND

Det danske sensommervejr viste sig fra sin mere lunefulde side, da Maluna og Danny i Holbæk blev viet i Sankt Nikolajs Kirke. Det var regnvejr det meste af eftermiddagen, men det var ingen hindring for et dejligt bryllup.

Fra kirken blev brudeparret transporteret i en flot hvid Rolls Royce. Turen gik sydover til Ringsted, nærmere bestemt til Sørup Herregaard. Den store og smukke gamle herregård er en flot og smuk ramme om en bryllupsfest.

Vores plan var at bruge det smukke område omkring herregården som er oplagt til bryllupsportrætter. Vejret spillede dog ind, så vi valgte at skyde nogle af billederne i tørvejr. En smuk gammel trappe og en port blev brugt til formålet, og fungerede fantastisk godt. Vi kunne dog ikke lade være med at skyde nogle af billederne i den silende regn, med brudeparret under et par paraplyer. Så selvom det regner, kan man godt lave dejlige smukke og romantiske portrætbilleder alligevel.

Hen under aften var det klaret op, og vi benyttede lejligheden til at skyde lidt ekstra portrætbilleder på en smuk hvid bro i det skønne naturområde der omkranser Sørup Herregaard.

Herefter stod den på bryllupsfest hele natten, med DJ til at underholde de mange gæster, blev det trods regnvejret til en rigtig dejlig bryllupsfest for brudeparret.

  • Brudepar: Maluna & Danny
  • Vielse: Sankt Nikolajs Kirke, Holbæk
  • Portrætter: Sørup Herregaard, Ringsted
  • Fest: Sørup Herregaard, Ringsted

MARIA & ANDERS - MARVEDE KIRKE - FJORDBAKKEN SKÆLSKØR - BRYLLUPSFOTOGRAF SJÆLLAND

Mellem Skælskør og Næstved ligger landsbykirken – Marvede Kirke. Her sagde Anders Ja til sin Maria på en dejlig solskinsdag. De mange glade bryllupsgæster kunne følge det traditionelle vielsesritual i kirken, hvorefter de kunne lykønske det nygifte par med riskast. Udenfor kirken ventede den smukke gamle Ford A, som transporterede parret fra kirken til området ved Kristiansholms Plantage ud til Bisserup Stand.

Ved plantagen og strandområdet lavede vi de smukke og dejlige portrætbilleder. Vandet som baggrund er altid smukt, og inde under træerne var der gode skyggeområder som var perfekte til billederne. Den elegante veteranbil var naturligvis også oplagt at bruge til et par billeder.

Turen gik fra plantagen og videre til Fjordbakken i Skælskør, hvor den først stod på bryllupsreception og derefter bryllupsfest. Først blev der lavet et stort fælles gruppeportræt, og herefter par-billeder af alle gæsterne. Det er en super god idé, og altid et godt minde fra den store dag. Brudeparret fik på traditionelt vis skåret kagen for, hvorefter gæsterne kunne nyde dagen med brudeparret.

  • Brudepar: Maria & Anders
  • Vielse: Marvede Kirke
  • Portrætter: Kristiansholms Plantage
  • Fest: Fjordbakken, Skælskør